Afskaf flygtninges retskrav på boliger

Det store, hvide hus på Mejerivej i landsbyen Ødis sydvest for Kolding er blevet frisket op fra kælder til kvist. Bad og køkken er af nyere dato, og værelserne dufter stadig nymalede.

Det er Kolding Kommune, der har købt og istandsat ejendommen, som efter planen skal fungere som permanent bolig for seks flygtninge. Yderligere fire flygtninge skal bo i et andet hus ikke så langt derfra. Men de ti mandlige flygtninge, der som de første har fået tilbudt et værelse i husene, har alle sagt nej tak.

Det undrer Venstre-borgmester Jørn Pedersen, som BT møder ved huset på Mejerivej.

»Jeg vil ikke sige, at jeg er skuffet, men jeg er meget forbavset. At mennesker, som jeg troede manglede et sted at bo, ikke vil bo i Ødis. Jeg havde slet ikke set det komme. Det er nogle store, pæne værelser, og det hele er sat i stand. Badeværelserne er næsten pænere end det, jeg har derhjemme. Så jeg har svært ved at forstå, hvorfor de siger nej,« siger Jørn Pedersen.

Afstanden er afgørende 

Ifølge borgmesteren er det afstanden til Kolding, der er afgørende for, at flygtningene har sagt nej til boligerne. Huset ligger 13 kilometer fra Kolding, og busserne, der stopper 50 meter fra det hvide hus, kører indtil sidst på eftermiddagen. Derefter er der mulighed for at komme til og fra Kolding med fleks-transport.

»En tredjedel af borgerne i Kolding Kommune bor uden for postnummer 6000 (Koldings postnummer, red.), og derfor mener vi også, at flygtningene skal fordeles i hele kommunen, hvis integrationen skal lykkes. Jeg tror, at der er bedre chance for vellykket integration, hvis de kommer ud i de små byer og bliver en del af lokalsamfundet i stedet for at ende i ghettoer inde i byerne,« siger borgmesteren.

Et stærkt lokalsamfund 

Og i Ødis er der netop et stærkt lokalsamfund. Det siger Peter Larsen, der de seneste syv år har boet i Ødis. Han fortæller, at borgere i byen eksempelvis har sørget for, at der er tv og internet i huset på Mejerivej, og når de første beboere flytter ind, er der planer om at kigge forbi med en computer, de kan få.

»Jeg kan ikke forstå, hvorfor de ikke vil bo her. Det er et godt sted at bo, og jeg tror, at de vil lære dansk meget hurtigere, når de bor her, hvor man kommer hinanden ved,« siger Peter Larsen.

I 2016 skal Kolding Kommune modtage 267 flygtninge.

Som loven er indrettet i dag, har kommunerne pligt til at anvise flygtninge en permanent bolig. Står det til borgmesteren, skal loven ændres, så det ikke længere er kommunens opgave at anvise permanente boliger.

»Retskravet på permanente boliger til flygtninge bør fjernes. I stedet bør vi i kommunerne skulle tilbyde en midlertidig bolig, og så skal det være op til flygtningene selv at finde en permanent bolig, så de på den måde er ligestillede med alle andre boligsøgende,« siger Jørn Pedersen.

Han erkender, at kommunen muligvis ikke har gjort nok ud af at informere flygtningene om boligerne, området og mulighederne. Derfor vil kommunen nu se på, hvordan de i fremtiden skal gribe det an, når flygtninge tilbydes permanente boliger.

I næste uge vil ti andre flygtninge få tilbudt at kunne flytte ind i et af de to huse.

Selvom de har ret til at sige nej, frygter borgmesteren ikke, at huset kommer til at stå tomt.

»Jeg har allerede fået henvendelser fra andre borgere, som gerne vil bo der,« siger han.

Hvorfor går de ikke bare hjem igen de nasserøve