Vi overlever, men vi lever ikke

Er det virkelig en sætning vi skal hører blandt folk med nedsat erhvervsevne i et såkaldt velfærdsland?

Når vi taler fleksjobordningen, taler vi tit tal og timer, er det en god eller dårlig ordning, meni denne debat, har vi det med at glemme, at det her drejer sig om mennesker, rigtig personer, hvis liv hver eneste dag er påvirket af denne ordning.

I 2013 lavede man nemlig reglerne om for fleksjobber, og den har ramt mange økonomisk, selvom den daværende Beskæftigelsesminister sagde det kun ville ramme højtlønnet.

Men fakta er at det er helt almindelige dansker, dem med et medfødt handicap, eller dem der har været en aktiv del på arbejdsmarked, men pga. sygdom, skader eller nedslidning, har fået en nedsat erhvervsevne. Det er pædagogen, håndværkeren, folkeskolelæren, kontorfunktionæren, folk der har lønninger under gennemsnittet i Danmark der rammes.

Man modregnes forskellige procentsatser af ens lønindtægt. Så når alle andre får en lønforhøjelse f.eks. i henhold til en overenskomst, så er der fleksjobber der modregnes 55 %. Altså kan 1.000 kr. brutto, blive til 225 kr. netto. Det betyder ens løn langsomt udhules hvert år, og ens købekraft bliver mindre.

For nogle betyder det at de må sætte begrænsning for deres børn, fravælger ting som tandlæge, og for andre må de sælge deres hus. Nogle køber medicin først på måneden, for at være sikker på der er penge til dette. Ting som fysioterapi og massør bliver fravalgt, selvom det vil øge livskvaliteten, og måske også arbejdstiden.

En ting er at man begrænses af ens begrænsning. Men når økonomien bliver mindre, så påvirker det også ens sociale liv, og det er med til at gøre folk ensomme. Specielt folk der bor alene, er ramt af denne ordning.

Ud over det, har man lavet et system, som er så kompliceret, at der laves mange fejl i forbindelse med udbetaling fleksløntilskud, mange fleksjobber kan slet ikke gennemskue systemet. Med andre ord er vores retssikkerhed meget lille.

Det giver en stor usikkerhed, da det både kan påvirke ens økonomi, samt kræver mange menneskelige ressourcer at tage det op med kommunen. Man har på mange andre ordninger gjort sådan at det kan betale sig at arbejde, tage en uddannelse, yde lidt ekstra, men ikke i fleksjobordningen, der straffer man folk økonomisk.

Vi spørger igen, er det virkelig sådan vi skal behandle folk der gerne vil, men ikke kan, i en velfærdsstat som Danmark ??

Heidi Jensen, Jette Polazsk og Annette Juhl Taldorf    Kontakt forfatteren af dette andragende