Tryg skolevej NU: Sikkerhed på Kongens Enge & Bastebjerg ved Strandskolen
Beskrivelse
Hver morgen og eftermiddag krydser hundredevis af børn, forældre og cyklister Kongens Enge og Bastebjerg for at komme til og fra Strandskolen. Men området er farligt og har allerede kostet en personpåkørsel.
Forældre, skoleledelsen og skolebestyrelsen har i fire år råbt op om problemerne. Alligevel er intet sket. Nu må vi forældre stå sammen og kræve handling.
Problemerne i dag
-
Biler kører alt for stærkt på Kongens Enge og Bastebjerg – midt i morgentrafikken, hvor børn krydser vejen.
-
Overgange mangler markering, fartdæmpning og visuel advarsel til bilister.
-
Parkering i myldretiden skaber uoverskuelig trafik og blinde vinkler.
-
Skær beplantning ned mellem parkeringspladsen ved karlslunde hallen og stien ned til skolen, så børn og bilister kan se hinanden.
-
Skolepatrulje kan ikke anvendes her – det er vurderet for farligt.
Forslag til løsninger
-
Bedre udsyn – skær beplantning ned mellem parkeringspladsen ved Karlslunde Hallen og stien ned til skolen, så børn og bilister kan se hinanden.
-
Fartdæmpning – vejbump før og efter zebrastriberne på Kongens Enge.
-
Skolevejssignal – A22-tavle med LED-blink for at advare bilister i morgentimerne.
-
Parkeringsforbud i myldretiden – tydelig afmærkning på Kongens Enge og Bastebjerg.
-
Sikre overgange – zebrastriber til den nye parkeringsplads og bedre optegning ved de eksisterende overgange.
(Ovenstående er subjektive forslag. Den endelige løsning bør naturligvis vurderes og udarbejdes af Teknik & Miljø og Trafiksikkerhedsudvalget.)
Politisk baggrund
Borgmesteren, Center for Teknik & Miljø og Trafiksikkerhedsudvalget er allerede blevet gjort opmærksomme på sagen. Byrådet får den til behandling i efteråret, og både skoleleder og skolebestyrelse støtter behovet for handling.
Samtidig får emnet nu mediebevågenhed – Sydkysten bringer snart en artikel – og i Facebookgruppen Karlslunde INFO er der massiv interesse og debat.
Men uden pres sker der intet. Vi forældre må vise, at vi står sammen og kræver konkrete forbedringer – ikke flere års snak.
Sammenhæng med første indsamling
Denne underskriftsindsamling hører under samme paraply som indsamlingen for krydset Karlslunde Mosevej/Kongens Enge. Her har vi allerede opnået 87 underskrifter og stor bevågenhed.
Sammen udgør de en samlet borgerindsats under temaet:
👉 “Tryg skolevej ved Strandskolen”
Det er den samlede indsats, der nu er på vej i avisen og bliver lagt frem for politikerne.
Din støtte betyder noget
Skriv under nu – for vores børns sikkerhed.
Hver underskrift viser politikerne, at dette er en sag, de ikke kan ignorere længere.
Philip Rohrhuber Kontakt forfatteren af dette andragende