Træning af servicehund

Som det ser ud i dag må handicappede, fysisk som psykisk gerne holde servicehund i almene boliger hvor der normalt ikke må holdes hund.



Men af loven fremgår det, at hunden skal være trænet inden den flytter ind hos den handicappede, og dermed har den handicappede ikke mulighed for selv, at træne hunden, til trods for, at den førende eksaminator på området, Canix (www.canix.dk) opfordrer til, at den handicappede selv træner sin hund.



Canix skriver:

En vigtig faktor, for at en servicehund kan fungere som hjælper for en fysisk eller psykisk handikappet, eller være i stand til at varsle et anfald for en person med diabetes eller epilepsi er, at der er opbygget et meget stærkt forhold mellem servicehunden og ejeren.


Den optimale binding opnås, hvis det er ejeren selv, som udfører træningen og påtager sig det fulde ansvar for hunden, fra første øjeblik hunden kommer i kontakt med ham/hende.


I forbindelse med uddannelse af servicehunde til fysisk handikappede og førerhunde er det ofte professionelle organisationer, som foretager træningen, men dette er af praktiske årsager, idet personen grundet fysiske begrænsninger ikke er i stand til dette.


Den optimale binding mellem hund og ejer opnås, hvis det er ejeren selv, som står for uddannelsen, og af den grund anbefaler Canix altid denne fremgangsmåde, såfremt det på nogen måde er muligt.



Altså, der skal laves en ændring i bekendtgørelsen:

Hunde som er godkendt af træningsleder skal have lov til at bo hos ejeren mens hunden trænes til servicehund, sammen med ejeren.

 

se mere på:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144318