Tillad religiøs hovedbeklædning på privatskoler med forbud, herunder Sydkystens Privatskole
Dette forslag søger at skabe et mere inkluderende læringsmiljø på Sydkystens Privatskole ved at ændre skolens regel nr. 10, så forbuddet mod hovedbeklædning ikke længere omfatter religiøs hovedbeklædning. Ændringen vil sikre, at elever og ansatte, der af religiøse grunde bærer hovedbeklædning, kan blive en del af skolens fællesskab på lige vilkår. En mulighed, de hidtil ikke har haft.
En revision af regel nr. 10 vil ikke blot styrke skolens omdømme som et rummeligt og retfærdigt læringssted, men også give alle elever mulighed for at udfolde deres potentiale både fagligt, personligt og menneskeligt.
Dette forslag blev oprindeligt udarbejdet i 2024 og er siden blevet opdateret løbende.
I januar 2023 blev en 11-årig elev på den private Prins Henriks Skole på Frederiksberg bedt om at forlade skolen, da hun nægtede at fjerne sin religiøse hovedbeklædning. For eleven var dette ikke blot et stykke tøj, men en essentiel del af hendes identitet og tro, som hun følte, ingen burde kunne tvinge hende til at opgive. Denne sag rejser en principiel diskussion om, hvordan skoler med tilsvarende regler kan balancere påklædningskrav med respekt for elevernes religionsfrihed
Flere juridiske eksperter har sidenhen udtrykt bekymring over regler, der kan stride mod grundloven og menneskerettighederne. Birgitte Kofod Olsen, afdelingsleder ved Institut for Menneskerettigheder, udtalte, at et forbud mod religiøs hovedbeklædning "griber ind i retten til religionsfrihed" da "enhver borger har ret til at give udtryk for sin religion". Denne ret understøttes af Grundlovens §70 om religionsfrihed (og §67 om foreningsfrihed), der sikrer borgernes frihed til at udtrykke deres religion uden diskrimination.
Ifølge lektor i jura på Aarhus Universitet, Klaus Josefsen, er en regel om forbud i klar strid med loven:
- Det er ganske enkelt ulovligt. Det er en indskrænkning af grundlovens religionsfrihedsbestemmelse, og den kan du ikke bøje. Vi er i Danmark og ikke i Frankrig, og her må man ikke lave en materiel begrænsning af ytringsfriheden, siger Klaus Josefsen.
Hos Sydkystens Privatskole er næsten al hovedbeklædning, herunder religiøs hovedbeklædning forbudt. Reglen, som er nummer 10 på skolens liste over regler, lyder:
10. Alle elever møder i skole i "seriøs påklædning". Hvis moden kræver bare maver, synligt undertøj, meget nedringede trøjer/bluser o.a., betegnes det ikke som "seriøst". Der må ikke bæres nogen form for hovedbeklædning i skoletiden, med undtagelse af huer og kasketter, som kan bæres udenfor i frikvartererne. Overtøj skal hænges på de dertil opsatte knager. Elever har ikke make-up på før i 6. klasse.
Skolens regel nr. 10 nævner også et forbud mod påklædning, der viser for meget hud. Men et forbud mod religiøs hovedbeklædning har langt mere vidtrækkende konsekvenser, fordi det berører individets tro og identitet. En regel om anstændig påklædning handler derimod om almindelige normer for beklædning og risikerer ikke at krænke religionsfriheden og begrænse elevernes ret til at udøve deres religion.
Da vi omkring 2019 spurgte ledelsen om forbuddet, blev det forklaret som værende et værn mod negativ social kontrol. Men at nægte elever retten til selv at vælge deres religiøse praksis kan i sig selv opfattes som en form for kontrol.
De valg, unge træffer i folkeskolealderen, udspringer ofte af deres egne ønsker, overbevisninger og personlige udvikling. At fratage dem muligheden for at træffe et betydningsfuldt valg begrænser ikke blot deres beslutningskompetence, men hæmmer også deres ret til at være sig selv.
Elever, der bærer religiøs hovedbeklædning, mister samtidig muligheden for at få del i den undervisningskvalitet og trivsel, som Sydkystens Privatskole ellers tilbyder. Forbuddet fremstår derfor ikke som en beskyttelse af eleverne, men snarere som en ekskluderende politik, der kan være baseret på fordomme snarere end på reelle hensyn til børnenes velfærd og rettigheder.
Vi foreslår derfor, at skolens regel revideres for at sikre, at den ikke begrænser elevernes rettigheder. En mulig justering kunne være at tilføje en undtagelse for religiøs hovedbeklædning i reglen om generelt forbud mod hovedbeklædning, på samme måde som huer og kasketter allerede er undtaget.
Privatskoler og forbud mod religiøs hovedbeklædning
Private skoler har visse friheder til at fastsætte regler, herunder krav til påklædning. Nogle skoler har en egentlig uniformspolitik med klare retningslinjer, hvilket kan begrunde specifikke krav til beklædning.
Den nuværende regel på Sydkystens Privatskole handler dog ikke om en uniform, men om generelle begrænsninger. Da reglen fokuserer på forbud frem for ensartethed, kan reglen om forbud mod religiøs hovedbeklædning derfor ikke retfærdiggøres som en uniformspolitik. Selvom privatskoler har fleksibilitet, må de heller ikke indføre regler, der risikerer at være diskriminerende eller i strid med menneskerettigheder og forskelsbehandlingsloven, fx ved at forbyde religiøs hovedbeklædning.
Reglen forbyder næsten alt hovedbeklædning og ikke kun religiøs
I skolen er der et generelt forbud mod hovedbeklædning. Reglen om generel forbud mod hovedbeklædning kan dog stadigvæk være problematisk, da denne regel rammer religiøse grupper uforholdsmæssigt hårdt. For mange muslimer er det at bære tørklæde en del af deres religiøse praksis. Forbuddet vil derfor især påvirke muslimske piger og kvinders ret til at gå på skolen. Det kan også påvirke andre religiøse grupper der bærer hovedbeklædning.
Ved at opretholde et generelt forbud, risikerer skolen derfor ikke blot at begrænse religionsfriheden, men også at skabe et læringsmiljø, hvor visse elever føler sig udelukket og marginaliseret eller slet ikke har ret til at gå på skolen. Det kan derfor også være en etisk problemstilling, som strider mod princippet om ligebehandling.
Reglen kan derfor opfattes som en praksis, der "ubevidst" skaber forskelsbehandling, selvom den formelt set ikke nævner religion.
Forskelsbehandling
Forskelsbehandlingsloven forbyder indirekte og direkte diskrimination på baggrund af køn og religion både i institutioner og på arbejdspladser. Et generelt forbud mod tørklæder kan derfor betragtes som diskrimination, medmindre der er en saglig og legitim begrundelse, som f.eks. sikkerhed eller hygiejnekrav.
Når skolens regel forbyder hovedbeklædning, må det antages, at samme regler også gælder for ansatte. Dette indebærer, at både elever og uddannede lærere kan blive negativt påvirket af skolens regel. For eleverne betyder det en begrænsning af deres ret til at praktisere deres religion, mens det for ansatte også kan skabe en urimelig barriere for ansættelse eller fastholdelse af kvalificerede lærere, der bærer eller ønsker at bære religiøs hovedbeklædning som en del af deres tro.
Reglen kan skabe en følelse af manglende inklusion blandt elever eller personale, der føler sig tvunget til at tilpasse sig skolens normer, når det går imod deres personlige eller religiøse overbevisninger. Elever der ønsker at bære hovedbeklædning bliver tvunget til at tage det af, eller mister retten til at uddanne sig på den ellers kvalitetsrige privatskole.
Problemet med at bruge social kontrol som argument for reglen
Ved at indføre et forbud med begrundelsen om at beskytte mod social kontrol, risikerer skolen at opleves som overgeneralisende og stigmatiserende over for visse grupper. Argumentet forudsætter, at alle, der bærer tørklæde, gør det som følge af social kontrol, hvilket ikke er tilfældet. De fleste piger og kvinder vælger frivilligt at bære tørklæde, som en del af deres tro. Et forbud kan derfor krænke deres ret til selvbestemmelse og gå imod intentionen om at beskytte frihed. I stedet for at beskytte kan reglen føre til yderligere eksklusion af de elever, den har til formål at beskytte, og risikere at presse dem væk fra skolens fællesskab
Skolens regel kan også medføre, at eleverne på skolen udvikler fordomme og en stigmatiserende holdning over for religiøse hovedbeklædninger. Når eleverne ikke har mulighed for at må omgås jævnaldrende eller lærere, der bærer religiøs hovedbeklædning, kan det skabe en ensidig opfattelse af, at denne form for påklædning er unormal, stærkt uønsket eller ligefrem undertrykkende.
Desuden kan skolens regler give eleverne det indtryk, at der må være en legitim og alvorlig grund til forbuddet, hvilket yderligere kan forstærke deres fejlopfattelser og manglende forståelse for diversitet. I stedet for at lære om respekt og tolerance for forskellige trosretninger risikerer eleverne at internalisere en ekskluderende tilgang, som kan påvirke deres holdninger og adfærd langt ud over skolegangen.
Vi håber, at dette forslag kan bidrage til en refleksion over skolens regel med henblik på at fremme et inkluderende og respektfuldt læringsmiljø for alle elever. Skolen tilbyder et stærkt fagligt fundament, og det ville være en skam, hvis nogle elever ikke får mulighed for at drage nytte af dette på grund af deres overbevisning.
Referencer:
Lindboe, Rasmus “Tørklæde-forbud for offentligt ansatte er ulovligt” udgivet 2004.https://www.information.dk/2004/06/toerklaede-forbud-offentligt-ansatte-ulovligt
Ekstra Bladet ”Privatskole bortviste 11-årig elev for at gå med tørklæde” udgivet 2023. https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/privatskole-bortviste-11-aarig-elev-for-at-gaa-med-toerklaede/9903265
Schropp, Jeppe ”Skole bortviste elev for at bære tørklæde – nu lægger forældrene sag” udgivet 2023.https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/skole-bortviste-elev-baere-toerklaede-nu-laegger-foraeldrene-sag
Retsinformation ”Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.” udstedt 2024. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/399
Retsinformation “Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.” udstedt 2024. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1111
Sider, hvor forskere, lærerforeningen og skoleledere har udtalt sig om følgende emne, og udtalt sig kritisk over for tørklædeforbud:
Eskildsen, Elisabeth “Forskere: Du fjerner ikke social kontrol ved at fjerne tørklæder” udgivet 2022
Knudsen, Jesper “Danmarks Lærerforening: Stort ‛nej tak’ til tørklædeforbud” udgivet 2022
Gindrup, Julie, Marthinsen, Oliver “En etisk katastrofe: Skoleledere kritiserer tørklædeforbud for at være stik imod skolens formål”