Støt Christopher!

Kære socialborgmester Mikkel Warming,

Min ven Christopher Frigaard cpr nr: 211066-****, blev for mere end 4 år siden svært fejlbehandlet med mavesyre-hæmmende medicin i store doser. Dette betød, at Christopher fik mange kroniske og svære skadevirkninger. Invaliderende skadevirkninger som tvang ham ud af hans elskede job som Pædagog på Christianshavn.
Han har været syg lige siden. En særdeles svær sygdomstilstand som betyder, at Christophers mave ikke længere producerer tilstrækkeligt med mavesyre til, at han kan fordøje sin kost og optage næring.

Christopher har siden den voldsomt påførte skade, selv måttet forestå udredning og behandling via uafhængige privatpraktiserende læger, såvel i Danmark som i udlandet, idet offentlige danske læger ikke kender noget medicinsk til tilstanden/diagnosen dyspepsi som man via fejldiagnostik og fejlbehandling påførte Christopher.

Christopher har igennem de sidste 4 år selv måtte finansiere både udredning og behandling, hvilket betyder at han er blevet økonomisk ruineret af de voldsomme udgifter samt af den ligeså voldsomme indtægts nedgang, pga. arbejdsløshed via påført kronisk sygdom.

Christopher er i dag absolut livsafhængig af at indtage store mængder naturlig saltsyre tilskud for at kunne fordøje mad. Præcis på samme måde som en diabetiker er afhængig af insulin for at kunne nedbryde og omdanne sukker.

Denne livsnødvendige behandling koster Christopher tæt på 5000 kr om mdr. Udgifter som han indtil nu helt alene har måttet stå for, uden hverken økonomisk støtte eller anerkendelse via de offentlige systemer.

Kommunen forlangte, at Christopher skulle indløse sin pensionsordning efter, at han havde opbrugt sin sygedagpenge og havde modtaget kontanthjælp i 6 måneder. Christopher situation er nu sådan, at han ikke længere kan betale for den behandling som indtil nu har kostet ham ca. 200.000 kr i løbet af de sidste 4 år.

Christopher har i løbet af de sidste 4,5 år tabt godt 20 kilo og står i en absolut livskritisk situation, hvor hans daglige kamp og valg står imellem lindrende og livsreddende behandling, mad, husleje og andre fundamentale livsomkostninger.

Christopher har meddelt mig, at han pga. af sin svære og uhelbredelige lidelse, som han ikke længere økonomisk er i stand til at behandle, indenfor ganske kort tid vil lide en ekstrem langstrakt og smertefuld død.


Kære Borgmester jeg beder dig derfor inderligt om at tage affære, idet jeg ikke ønsker at miste min ven.........

 

Med venlig hilsen


Charlotte Bjørn Poulsen    Kontakt forfatteren af dette andragende