Stop lukningen af Børnehaven Højbo i Hørsholm Kommune
Vi, forældre, familiemedlemmer og borgere i Hørsholm Kommune, ønsker at bevare Børnehaven Højbo og opfordrer Hørsholm Kommune til at stoppe planerne om at lukke institutionen.
Kommunens begrundelse for lukningen er, at der aktuelt ikke er nok børn indskrevet i børnehaven. Planen er derfor at flytte børnene til en større institution. Dette er vi stærkt imod.
Vi mener, at en lukning af Højbo vil være en stor fejl, både for børnene, familierne og kommunen.
Højbo tilbyder et trygt, nærværende og overskueligt miljø, hvor børnene bliver set og mødt som individer. Mange børn trives bedre i mindre rammer, og en flytning til en stor institution kan skabe utryghed og påvirke deres trivsel negativt.
Samtidig giver det ikke mening at lukke en børnehave med ledig kapacitet i en kommune, der allerede oplever stor pladsmangel på daginstitutionsområdet. Selvom børnetallet aktuelt er lavere, vil behovet for institutionspladser fortsat være der, og det virker kortsigtet at nedlægge en velfungerende institution, som allerede har plads og faciliteterne klar.
Vi ønsker derfor, at Hørsholm Kommune genovervejer beslutningen og arbejder for at bevare Børnehaven Højbo som et vigtigt tilbud til kommunens børn og familier.
Ved at underskrive erklærer du dig enig i ovenstående og støtter bevarelsen af Børnehaven Højbo
Frederikke Lunde Christophersen Kontakt forfatteren af dette andragende