Der er for få hænder på demensafdelingerne på plejehjemmene, og det går ud over nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund. Når én nattevagt eller to medarbejdere skal dække mange beboere fordelt på flere etager, bliver det ikke en tryg og værdig pleje, men en hverdag med alt for lidt tid til den enkelte.
For en person med demens er der ikke forskel på nat og dag på samme måde som for andre. De kan have brug for hjælp, ro, skift af ble, mad, drikke og nærvær også om natten, og hvis der ikke er nok personale, risikerer beboerne at ligge i våde senge eller vente for længe på hjælp. Det tangerer omsorgssvigt, når den nødvendige pleje ikke kan gives i tide.
Det er samtidig et problem for medarbejderne, som presses til at løbe stærkere, end arbejdsvilkårene kan bære. Når normeringen er for lav, bliver det sværere at rekruttere og fastholde kvalificeret og engageret personale, og så forværres situationen yderligere. Der er brug for en løsning, der både tager hensyn til beboernes behov og til de medarbejdere, der hver dag skal få opgaven til at hænge sammen.
Ældreministeren bør derfor sikre en markant bedre normering på plejehjemmenes demensafdelinger og afsætte de nødvendige midler til det. Normeringen skal kunne op- og nedjusteres efter beboergruppen, så plejen afspejler, hvor stor og kompleks omsorgen faktisk er. Når der kommer flere og flere demente, må bemandingen følge med.
Vi opfordrer ældreministeren til nu at beslutte en finansiering og en model for minimumsnormeringer, der gør det muligt at give værdig pleje døgnet rundt. Der skal være tid til de nødvendige omsorgsopgaver, ikke kun til aktiviteter og måltider, men også til den hjælp, der gør forskellen mellem uværdig behandling og ordentlig omsorg.
Det handler om mere end drift og tal. Det handler om, hvordan vi behandler ældre mennesker med demens, når de er allermest afhængige af andre.