Respekter lokalplanerne i Danmark

I Marielyst kæmper sommerhusejerne mod ulovligt opførte kæmpesommerhuse. I en lille landsby lidt uden for Holbæk kæmper beboerne for at bevare landsbyen og for at undgå tilsidesættelsen af deres lokalplan.

sandbakkevej-56-arnakke-matrikel-luftfoto.jpg

Stedet er Arnakke Landsby. I forbindelse med udbygningen af byen, blev der i 1981 udarbejdet en lokalplan, der havde til hensigt at sikre bevarelsen af karakteren i området. Nu planlægger en investor at opføre fire store og moderne dobbelthuse som supplement til den eksisterende bebyggelse på en grund på 3.429 kvadratmeter. Boligtypen er uden fortilfælde, og projektet strider mod intentionen med lokalplanen samt adskillige paragraffer i denne.

Der er allerede udlagt store områder omkring Vipperød by til nye boligområder, og der er derfor ikke grund til at tilsidesætte lokalplanen for Arnakke Landsby.

Læs mere om projektet og modstanden: besøg sandbakkevej.dk

I lokalplanen fremgår det, at det samlede byråd kan give dispensation til mindre væsentlige afvigelser. Større afvigelser forudsætter derimod, at der skal tilvejebringes en ny lokalplan.

Administrationen i Holbæk Kommune mener, der kan gives dispensationer til adskillige paragraffer uden politisk behandling. Dette mener beboerne ikke, og i lokalplanen kan man da også læse:

  • 4. LOKALPLANENS ENDELIGE RETSVIRKNINGER

    Efter Holbæk byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af den endelige lokalplan må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge kommuneplanlovens § 31, kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

    Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil.Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen.

    Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område der søges skabt ved lokalplanen.

    Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

sandbakkevej-56-efter.jpg

Beboerne er af den opfattelse, at opførelsen af de fire store dobbelthuse i moderne materialer og farver med tilhørende parkeringspladser, stisystemer, plads til affaldshåndtering, en større terrænregulering af den kraftigt skrånende grund (højdeforskel på 5,5 meter), nedrivning og ombygning af eksisterende bebyggelse samt fjernelse af karakteristiske træer på en grund på 3.429 kvadratmeter ikke blot er mindre afvigelser, og de ønsker derfor, at Holbæk Kommune lever op til deres forvaltningsretlige forpligtelser og således enten principalt afviser projektet i dets helhed eller subsidiært overdrager sagen til videre politisk behandling i Holbæk Kommunalbestyrelse.

Læs mere om projektet og modstanden: besøg sandbakkevej.dk

Respekter lokalplanerne.
Bevar demokratiet.
Skriv under!

 


Beboere i Arnakke og Sandbakkevej.dk    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Beboere i Arnakke og Sandbakkevej.dk tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...