Pension udenfor Europa

Hvis en dansk pensionist, som er berettiget til folkepensionens pensionstillæg, vælger at bosætte sig udenfor Europa, mister pensionisten dette beløb, og skal klare sig for pensionens grundbeløb på under 6000 Kr. pr. md. minus skat til Danmark, mister sin stemmeret og skal selv tegne sygeforsikring.

Hvis man derimod flytter til et land indenfor Europa, får man alle tillæg og sygesikring med.

Det er urimeligt, at der skal være den forskel, så en pensionist der har været med til at skabe det velfærdssamfund vi kender i dag, ikke kan få sin retmæssige pension med, hvis vedkommende vælger at bo udenfor Europa.

Det er ovenikøbet en fordel for samfundet, at slippe af med ældrebyrden, ved en udrejse til et ikke EØS land.

Man kunne gavne livskvaliteten for mange af disse pensionister, ved at lade dem beholde den fulde pension og ældrechecken, ved en udrejse til et land udenfor Europa.

Som reglen er nu pendler de frem og tilbage hvert halve år, og bruger penge på flybilletter og ekstra husleje i Danmark, bare for at kunne bevare retten til pensionstillæg og ældrecheck, og bruger alligevel hovedparten af pensionen udenfor Danmark, samtidig med at de belaster samfundet med boligsikring, medicintilskud, eventuel pleje mv.

En ændring af reglen bliver ikke dyrere for samfundet.

Men det vil tværtimod spare samfundet for en formue til  kontrol, pleje, boligstøtte og alle de tillæg,  som en pensionist uden formue er berettiget til med bolig og adresse i Danmark.

Pensionisten får jo i forvejen pensionstillægget og ældrechecken, og kan ikke udrejse, fordi man kan ikke overleve og få visa for kun grundbeløbet.

Her er virkelig tale om en win win situation til gavn for alle, uden det koster en bøjet 50 øre.

Så selvom du ikke er pensionist, og ikke ønsker at forlade fædrelandet, får du alligevel gavn af det i den sidste ende, hvis staten bruger den sparede formue til velfærd for landets ældre, som må lide under store nedskæringer på området.

 

Hvis du også synes, det er en uretfærdig regel, og gerne vil medvirke til at gavne livskvaliteten for en del pensionister uden formue, så medvirk ved din underskrift til ændring af reglerne her på SKRIVUNDER.NET, og send et link til alle dine venner.

 

Med venlig hilsen

Kurt Rasmussen


kurt rosenberg rasmussen    Kontakt forfatteren af dette andragende


ELLER

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort på vores side. Forfatteren af indsamlingen vil dog kunne se alle informationerne, som du har oplyst på denne formular.

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. Tjek din indbakke (og spam-mappe).
Facebook