Nej til boliger på Nordmolen i Hundested

HundestedHavnundewrskriftindsamling3.jpgNordmolen skal være et rekreativt område for borgere i Halsnæs.

Placeringen gør området ideelt til mange projekter der kan være til gavn for alle i Hundested/Halsnæs, men også borgere længere væk, da toget køre helt ned på havnen. Personligt så jeg gerne at det grønne pakhus (ca. 8 meter højt), blev fjernet, og bygningen hvor ”Frisk strandbar” enten blev flyttet eller opgraderet, således at der vil kunne skabes et rekreativt rum på nordmolen, f.eks. svømmehal, vandsportsaktiviteter, sportsklubber, cafeer, gril & bålplads m.m. og muligvis et arktisk center.

Det skal dog være borgernes ønske for det specielle område som nordmolen og trekanten er, der skal afgøre hvilke rekreative tiltag der skal bygges, hvis der overhovedet skal bygges noget.

I øjeblikket har havnen fremlagt et massivt byggeri, større end det som tidligere blev forkastet. 7.800 etagemeter dækker det nye projekt, der kommer til at være ca. 60% højere end det grønne pakhus (fra 8 meter til ca. 13 meter, når terrænforhøjelsen medregnes).

Projektet fjerner også omkring 300 parkeringspladser på nordmolen, men har til gengæld parkering under de private boliger, hvor der kun planlagt en parkeringsplads pr. bolig, hvor man normalt beregner med to.

Projektboligerne vil derfor betyde at der blokeres omkring 100 parkeringspladser andetsteds på havnen. Reelt betyder det at vi mister omkring 400 parkeringspladser i området nær nordmolen.

Trekanten, vil ligeledes miste sin charme, når den spærres inde af de massive bygninger, der ikke er parkeringsmuligheder, og vil derfor tiltrække langt færre badegæster/turister til kommunen. Dette kommer til at koste erhvervslivet i Halsnæs, og Halsnæs Kommune dyrt.

Vi har 12-14 spisesteder/ishuse m.m. som bliver direkte påvirket af projektet, og så naturligvis Netto, Aldi, Meny, Fakta og Rema 1000, som ligger belejlig til indkøb, før eller efter Havneturen/svømmeturen. Jeg ved af personlig erfaring at en lille isbod, nær furesøen, kan have en daglig omsætning på 40-50.000 kr. på en god sommerdag. Derfor kan vi godt regne med at at turisterne/badegæsterne ligger i gennemsnit mindst 15.000 kr. i hver butik ( Nogle mindre, andre langt mere), og det medføre et tab på mindst 300.000 kr. om dagen, og det er kun butikker som sælger mad & drikkelse. Over en god sommer, er det mange millioner!

Derfor kan vi ikke tillade at der bygges boliger på nordmolen i Hundested.