Nej tak til privat sauna- og badeklub på Havnegade.
Nej tak til privat sauna- og badeklub på Havnegade.
Københavns Kommune har for anden gang på et halvt år sendt et forslag i naboorientering med ønske om etablering af privat badehus med sauna og loungeområde med udendørs cafe og bar i Havnegade.
Det ønskede nye private projekt består af to platforme på i alt 41 x 11 meter i vandet ud for Havnegade 16-20. Forslaget indeholder et badehus med sauna og omklædning på den ene platform, og en opvarmet pool, cafe og bar på den anden.
- Åbningstiden bliver fra kl. 06.00 til 23.00, hver dag, året rundt.
- Adgang kræver medlemskab og koster op til kr. 5.388 pr. år.
- Medlemskabet er bindende i op til 7 måneder.
- Vi ser det som en reel privatisering af adgangen til havnen.
Havnegade er et af de meget få åbne områder langs havnen, og ligger i en bydel som primært er beboelse. Havnepromenaden og parkanlægget er tænkt som et åbent rekreativt område for både københavnere og besøgende. Det ønsker vi bevaret.
Du kan læse mere om planen og om vores bevæggrunde for ikke at ønske de to platforme etableret, på
- Gammelholm Beboerforenings hjemmeside https://gammelholmbeboerforening.dk/, hvor du også kan melde dig ind i foreningen og støtte vores arbejde, og
- på Gammelholm Beboerforenings Facebookside https://www.facebook.com/gammelholm.beboerforening
Etableringen af det påtænkte anlæg vil betyde:·
- 41 meter bolværk bliver inddraget til projektet·
- Hul i kajkantens granit, som vil gøre Havnegade sårbar ved vandstigninger·
- Øget trafik til Havnegade·
- Klimamæssig belastning pga. af et anlæg som er tændt døgnet rundt i 10 år (energi til drift, opvarmning, CO₂-udledning mm.)
- Lysforurening som vil påvirke biodiversiteten i et åbent og sårbart havnemiljø
- Larm fra service og rengøring som er planlagt til nattetimerne
Vi håber du vil støtte os i arbejdet for, at havnen ikke må privatiseres, fordi den skal være for alle.
Du støtter nemt vores kamp ved at skrive under.
Og del gerne budskabet.
På forhånd tak.
Gammelholm Beboerforening.
Bestyrelsen Gammelholm Beboerforening Kontakt forfatteren af dette andragende