Nej tak til Gymnasiebesparelser

Bekæmp ikke besparelserne ved at nægte den kvalitetsundervisning, vi kæmper for at opretholde for fremtiden

Nedskæringer på 2% om året til 2019

Karakterkrav

Overuddannelse

8,7 millarder samlet besparelse

Dette er nogle af de ting vi er ueninge med i gymnasiebesparelserne.

Vi er dybt uenige i de forslag til gymnasiebesparelser, der er kommet frem her på de seneste. Derfor samler vi underskrifter ind for at gøre opmærksom på det, uden at det går ud over vores undervisning. For nedskæringer kommer ikke kun til at volde gymnasieelverne problemer, det kommer til at påvirke hele Danmark. 

Derfor forklarer vi hvad det går ud på, og vi håber på at du tager stilling til, hvad vi synes er et problem. 

Nedskæringer fører til lavere kvalitet af uddannelse
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Anette Nordstrøm Hansen, mener at undervisningen vil lide under nedskæringerne. "Det er svært at se, hvordan der kan spares mere, uden det for alvor går ud over kvaliteten af elevernes undervisning. Politikerne må tage ansvaret for det kvalitetsfald, som vi vil se" udtaler hun. Desuden frygter hun at flere af de små skoler må lukke, i det at det kan blive svært at få til at køre rundt.

Regeringen har også et krav om max 28 elever i klasserne, men hvis imellem 10 og 20% af lærerne skal afskaffes (det svarer til besparelserne), så undervisningen bliver meget mere forelæsnings-agtigt, og lærerne vil ikke have tid til at tage forbehold for den enkelte elev. 

Karakterkrav udelukker elever
Regeringen ønsker karakterkrav på de gymnasielle uddannelser, og størstedelen ønsker 4 som minimum. De udelukker en masse elever som ellers ville blive fine studenter. i 2014 var der flere end 5000 der blev studenter som fik under 4 i dansk og matematik i folkeskolen. Ud af dem fik hele 67% over 4 i dansk og matematik til studentereksamen. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhversråd har været med til at foretage undersøgelsen. Hun udtaler til Jyllandsposten at "At klare sig relativt dårligt i folkeskolen er ikke ensbetydende med, at man ikke kan få en studentereksamen senere og endda med et pænt gennemsnit". Ifølge deres undersøgelse vil hele 10% af en ungdomsårgang, der får hue i dag, ikke få en mulighed hvis der kommer et krav på 4. 

Overuddannelse
Esben Lunde Larsen (V), som er vores forsknings- og uddannelsesminister, mener at vi overuddanner danskerne. I år forventes det, at andelen der bliver akademikere falder fra 30% til 28%. Tidligere har regeringen haft som mål, at 25% af danskerne skulle have lange uddannelser, men det sløjfer Esben Lunde Larsen. Et forslag fra Mads Lundby Hansen, cheføkonom ved tænketanken Cepos, går ud på at elever skal betale for de lange uddannelser, som en måde at få flere til at vælge de korte eller mellemlange uddannelser. Han siger "Det kunne være 5.000 kr. pr. semester. Det vil indebære, at unge mennesker i højere grad vil betragte deres uddannelse som en økonomisk investering"

Det går stærkt imod den vigtige del af Danmark, som går ud på at uddannelse skal være gratis. Uddannelser skal ikke vælges på baggrund af, hvad der giver mest i løn: at tage betaling for uddannelse kan gøre det sværere at bryde den sociale arv.

Store firmaer flytter
Novo Nordisk er den enhed, der ansætter flest læger og ingeniører udover det offentlige. Men efter regeringen har fremsagt deres ideer til besparelser på uddannelsesfronten og nedskæringer af forskningspuljen, får det Novo til at tale højt. 
"I Novo Nordisk finder vi to tredjedele af vores kolleger fra de store universiteter i hovedstadsregionen. Hvis værdikæden med offentlig forskning og uddannelse af høj kvalitet ikke er intakt, bliver det fremover svært for mig at retfærdiggøre over for min ledelse og bestyrelse, at Danmark er det rigtige sted at placere hovedparten af vores forskning," siger Mads Krogsgaard Thomsen som er forskningsdirektør hos Novo Nordisk.

Også Lundbecks forskningsdirektør, Anders Gersel Pedersen, udtrykker sin utilfredshed om regeringens ide om besparelser, og udtaler, at regeringen mangler fokus.
"Du bliver nødt til at træffe både valg og fravalg. Det gælder om at have mod til at vælge og gøre det rigtige," siger han. 

 

Det er NU der skal gøres noget
Der er ikke noget der er fastlagt endnu, så det er nu vi, skal vise, at vi ikke vil gå med til det her. Dette er et opråb til regeringen om, at det er det forkerte valg at spare på uddannelsesfronten, hvis vi skal opretholde flotte resultater og være et af de førende videnssamfund. 

Så skriv under, hvis du deler samme mening om at der skal gøre noget, og del gerne. Det er nu vi har chancen, og kun sammen kan vi gøre en forskel.

 

Kontakt Esben Lunde Larsen (V), vores uddannelse- og forskningsminister
Esben Lunde Larsens kontaktoplysninger:
Ministertelefon: +45 7231 8000
Email: min@ufm.dk
Hjemmeside: http://www.esbenlundelarsen.dk/

 

Underskriftindsamler: Carl-Magnus Søgaard Christiansen
Telefonnummer: 81618119
Vores facebook side: https://www.facebook.com/NejTakGymnasieReform


Carl-Magnus Søgaard Christiansen    Kontakt forfatteren af dette andragende