Neergaard! Vi kræver svar - Spørgsmål om kontanthjælpsloft

Til beskæftigelsesminister Jørn Neergård


Vi er en stor gruppe borgere, der er meget bekymrede – ja, endog angste – for konsekvenserne af det såkaldt "moderne" kontanthjælpsloft og 225-timersreglen. Fælles for os er, at vi er syge, sympatiserer med eller holder af nogen, der er – flere af os har også børn med særlige behov – og sidder fast på kontanthjælp. Jobcentrenes langtrukne sagsbehandling og lovens krav om, at alle behandlingsmuligheder skal være udtømte, og at det skal kunne dokumenteres igen og igen, at vores funktionsevne er varigt nedsat og vores tilstand stationær, gør, at den midlertidige forsørgelse, som kontanthjælp burde være, bliver alt andet end midlertidig. I realiteten betyder det for rigtig mange mennesker, at de er på kontanthjælp i mange år. Vi kender til eksempler på over 25 år(!)

Mange af os er forundrede over, at det virkelig er muligt at udsætte syge mennesker for en så radikal indgriben i deres forsørgelsesgrundlag. I den forbindelse har vi gransket love og konventioner nærmere – og har fundet en del punkter, der giver os anledning til at sætte spørgsmålstegn ved det juridiske grundlag for gennemførelsen af loftet og 225-timersreglen.
Vi vil gerne indtrængende bede ministeren om at svare på nedenstående spørgsmål:

Spørgsmål 1:
Grundlovens §75, stk. 1 og 2, sikrer retten til et eksistensminimum for alle borgere og i relation hertil retten til en passende levestandard, til social sikring og sociale ydelser. Disse grundlovssikrede rettigheder er ligeledes omfattet af forskellige menneskerettighedskonventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Mener ministeren, at kontanthjælpsloftet – med en reduktion af boligydelsen og med 225-timers-reglen – lever op til Grundloven, hvis kommunen ikke kan henvise til en billigere bolig, og familien bliver hjemløs?

Spørgsmål 2:
Kan ministeren fremlægge de beregningsprincipper, ud fra hvilke det kan bedømmes, om grundlovens sikring af et eksistensminimum er opfyldt med hensyn til kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen?
Da alle, som har krav på hjælp i henhold til Grundlovens §75, stk. 2, har krav på en individuel vurdering, mener vi, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen skaber problemer med hensyn til §75, stk. 2, da husleje og forbrug er meget forskellige alt efter boligtype og familiesammensætning – og det samme gælder udgifter til medicin. Derfor ønsker vi at få en forklaring på ministerens beregningsprincipper.

Spørgsmål 3:
Aktivitetsparate er som udgangspunkt omfattet af 225-timersreglen, men kan fritages, hvis de vurderes for syge til at kunne arbejde de timer. Men burde en aktivitetsparat ikke fokusere på at få det bedre eller blive afklaret? Har ministeren overvejet om jobsøgning og sporadisk arbejde i lønnet arbejde kan skade den aktivitetsparates afklaring eller de indsatser, der skal hjælpe borgeren?
Her tænkes på, om den aktivitetsparate f.eks. skal aflyse behandling eller kommunal indsats, hvis vedkommende får tilbudt arbejde den samme dag.
Har ministeren ligeledes overvejet, om en arbejdsprøvning, der er afbrudt af lønnet arbejde, vil blive erklæret ugyldig grundet afbrydelsen?

Spørgsmål 4:
Det nævnes ofte, at syge borgere ikke skal være på kontanthjælp, men i stedet flyttes over på andre ydelser, som f.eks. ressourceforløb.
Et ressourceforløb er dog, i henhold til §68a i beskæftigelsesindsatsloven, for personer, som kræver et helhedsorienteret forløb, bestående af indsatser fra samme lov – samt sociale eller sundhedsmæssige indsatser.
Betyder det, at syge, der kun behøver f.eks. behandling (sundhedsmæssig) eller kun mangler arbejdsprøvning (beskæftigelsesindsatsloven), ikke er omfattet af målgruppen for ressourceforløb? Og hvis det er tilfældet, vil disse syge, der ikke er i målgruppen for ressourceforløb, så ikke være på kontanthjælp, hvorved de rammes af kontanthjælpsloftet og måske også 225-timersreglen?
En af betingelserne for at kunne få et ressourceforløb er, at man "har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse". Hvor længe skal man have modtaget offentlig forsørgelse, for at det kategoriseres som længerevarende? Og bekræfter den formulering ikke, at kontanthjælp ikke altid er en midlertidig ydelse, men derimod – for syge mennesker – ikke kan undgå at blive længerevarende?
En anden betingelse er, at flere indsatser skal være afprøvet, uden at man har øget tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er vel også noget, der tager tid, før man opfylder dette punkt?
Den tredje betingelse er, at kommunen skal vurdere, at der er behov for en længerevarende indsats. For at kunne vurdere dette, skal personen være færdigudredt, således at man ved, at denne indsats er nødvendig. Er dette ikke også en proces, der kan føre til en længere periode som syg på kontanthjælp?
Har ministeren med hensyn til ovenstående gjort sig overvejelser om, hvorvidt lovens formulering ikke automatisk vil føre til, at syge er på kontanthjælp i længere tid?

Spørgsmål 5:
Kan ministeren oplyse, om kontanthjælpen er en midlertidig ordning, og hvis ja, hvor lang en tidshorisont "midlertidig" har?

Spørgsmål 6: Kan ministeren oplyse, hvor mange, der lider af en kronisk fysisk sygdom, der har fået forbedret deres arbejdsevne ved at komme i gentagne arbejdsprøvninger, virksomhedspraktik, sengepraktik – eller en af de andre ordninger, der findes?
Kan ministeren oplyse, hvor mange, der lider af en psykisk sygdom, der har fået forbedret deres arbejdsevne ved at komme i gentagne arbejdsprøvninger, virksomhedspraktik, sengepraktik – eller en af de andre ordninger der findes?

Spørgsmål 7:
Kan ministeren oplyse, hvor mange der har fået afslag på en førtidspension? Og hvor mange af dem, der har fået et ordinært job og endt som selvforsørgende?
Kan ministeren oplyse, hvor mange der har fået afslag på et fleksjob? Og hvor mange af dem, der har fået et ordinært job og endt som selvforsørgende?
Kan ministeren oplyse, hvor mange af dem der på nuværende tidspunkt har afsluttet et ressourceforløb, som har fået et ordinært job og er blevet selvforsørgende? 

Spørgsmål 8:
I mange kommuner lægger man til grund, at hvis en borger har en arbejdsevne svarende til 25 timer om ugen, så betragtes han/hun som jobparat og selvforsørgende. Kan ministeren bekræfte, om dette er rigtigt?
Hvis borgeren ikke har en uddannelse og er henvist til et lavtlønsjob, mener ministeren så, at indtægten fra 25 timers ugentligt arbejde danner grundlag for at kunne forsørge sig selv og evt. børn under 18 år?
Hvis ja, kan ministeren fremlægge de beregningsprincipper, ud fra hvilke det kan bedømmes, om en enlig forsørger kan forsørge sig og sine på et sådant grundlag?
Og mener ministeren, at det er i overensstemmelse med grundlovens § 75, stk. 1 og 2?

Spørgsmål 9:
Kan ministeren oplyse, hvor mange af dem, der har fået afslag på enten fleksjob eller førtidspension, der er afgået ved døden. Og kan ministeren ligeledes oplyse, hvor mange af dem, der har søgt enten pension eller flexjob, der er afgået ved døden, inden deres ansøgning blev færdigbehandlet?

Spørgsmål 10
Hvis en syg borger har en lægeerklæring eller speciallægeerklæring, hvor der står, hvilken funktionsevne borgeren har, har kommunen så pligt til at give hjælp efter denne læge/speciallæge-erklæring?
Eller kan de tilsidesætte en sådan erklæring og give hjælp efter egne vurderinger og presse et ressourceforløb eller andre ordninger ned over hovedet på borgeren?

Spørgsmål 11:
Hvis en kontanthjælpsmodtager ikke er i stand til at betale husleje efter kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, og kommunen henviser til en billigere bolig, kan der så gives flyttehjælp og indskudslån, hvis kontanthjælpsmodtageren allerede har et kommunalt indskudslån, som endnu ikke er tilbagebetalt?
I henhold til §55, stk. 2, nr. 3, og stk. 3, i boligstøtteloven skal fogeden være indblandet, før man er garanteret at kunne få et nyt, hvis man allerede har et indskudslån. Burde dette ikke være muligt at undgå? Ikke mindst af hensyn til børn, der kan være indblandet? Og af hensyn til de ekstra udgifter i forbindelse med fogedsag og akut flytning?

Spørgsmål 12:
Kan ministeren oplyse, hvor mange mennesker med skånehensyn der er meldt jobparate? Og kan ministeren oplyse, hvor mange af dem der er kommet i ordinært job og er blevet selvforsørgende med deres skånehensyn? Her tænkes især på borgere, der ingen uddannelse har.

Spørgsmål 13:
Hvilke kvalitetskrav stilles der til de virksomheder, som kalder sig anden aktør, og som sidder med tunge sygesager, de får henvist fra kommunen? Her tænker vi særligt på medarbejdernes uddannelse. Hvilke oplysninger får de virksomheder fra kommunen om borgerne?

Spørgsmål 14:
Kan ministeren oplyse, om Børnekonventionens artikel 27 om barnets tarv er blevet vægtet i lovgivningen i forbindelse med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen? Hvis ja, på hvilken måde?

Spørgsmål 15:
Kan ministeren oplyse, om der er lavet beregninger for, hvor mange man forventer vil blive udsat af deres bolig? Og ligeledes hvor mange flere hjemløse man forventer efter kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen? Og hvad kommer der til at ske med de børn, hvis forældre bliver boligløse?

Spørgsmål 16:
Kan ministeren oplyse, på hvilket grundlag man er nået frem til de boligudgifter, som en kontanthjælpsmodtagers rådighedsbeløb baseres på?
Vi har også regnet på det. Den gennemsnitlige husleje på 6.138 kroner mener vi ikke er misvisende. Det sikres af de meget lave huslejer, der findes i Udkantsdanmark. Men for alle dem, der bor i og omkring de større byer, er gennemsnittet betydeligt højere.
Til gengæld mener vi, at ministeriets tal for udgifter til varme, vand og el er sat urealistisk lavt. Ved blot at se på vores egne forbrugsregninger, når vi frem til et gennemsnit på lidt over 2.600 – altså hele 1.300 kroner mere end ministeriets beregninger, der sætter det maksimale beløb til 1.296 kr.
Vi er derfor interesserede i at høre, hvordan ministeriet er kommet frem til et maksimalt forbrug på 1.296 kr. Vi har selv ledt efter kilder på et normalt forbrug. Ifølge bolius.dk, bruger en familie på 2 voksne og 2 børn, med fjernvarme, i alt 2.846 kr. om måneden på vand, varme og el. Bolius henviser til, at deres kilder er fra hhv. Energistyrelsen, Danva og Energitjenesten. Ses disse kilder ikke som pålidelige, siden det beløb, som ministeriet har fastsat, er betydeligt lavere end deres tal?


Vi er klar over, at det ikke er første gang, ministeren modtager spørgsmål om dette emne. Derfor ved vi også, at ministerens svar ofte har været temmelig standardiserede. Vi vil derfor gerne insistere på, at ministeren udviser os den behørige respekt og svarer personligt og fyldestgørende på vores spørgsmål. Vi vil ligeledes værdsætte, at ministeren henviser til kilder ved de spørgsmål, hvor dette er relevant.
Vi er mennesker, der er - og vil blive - meget berørte af disse lovændringer.

 

Med venlig hilsen

Ulla Curdt-Christiansen, Gitte Rasmussen, Louise Andresen og Christian Danvill 


Ulla Curdt-Christiansen    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive giver jeg Ulla Curdt-Christiansen tilladelse til at videregive min underskrift til dem, der har myndighed på dette område.


ELLER

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...

Facebook