Kommunale besparelser kan sikre børns retssikkerhed.

 

KL og finansminister Claus Hjort er lige nu ved at forhandle kommunernes budgetter.


Finansminister Claus Hjort ønsker en besparelse på 2.5 mia. kr.

Vi kan sammen finde en besparelse på 35 mia. kr. i kommunerne og samtidig sikre børn og forældres retssikkerhed overholdes.


I 2014 blev der fjernet 14.683 børn fra deres forældre. Mange helt uden grund, men fordi der er en stor økonomisk interesse i at anbringe børn udenfor hjemmet i kommunerne.


Her er regnestykket:


Ifølge Økonomiministeriet blev der brugt 40 mia. kr. på børneområdet i 2014, men pengene går ikke til børnene eller til at sikre, at børnene trives.

Nej, børn fjernes ofte fra hjemmet uden grund og uden hjemmel i lov. Kommunerne overholder langt fra loven.

Ankestyrelsen blåstempler de ulovlige tvangsfjernelser og børn tvinges væk fra deres familier.


Årelange sager er nu startet. Klagesager, retssager, møder i kommunerne, møder i Børn & Unge-udvalgene. Alt sammen koster statskassen og herved skatteyderne milliarder hvert år og fastholder for mange offentlige ansatte.


Og hvorfor er der så en interesse for kommunerne i, at anbringe børn ulovligt? Fjerne børn fra deres forældre, nedbryde børnene så de kommer på livslang passiv forsørgelse?

Jo, det skaber offentlige arbejdspladser og herved fornyet skatteindtægter.

Det kan varme statskassen på kort sigt, men ødelægger statskassen på langt sigt, når der kommer ødelagte voksne ud i den anden ende af maskineriet.


Kan man spare på børneområdet?

Ja, den tidligere regering gjorde et godt forsøg ved tvangsadoptionsloven.

Den er baseret på en permanent anbringelse af børn, hvor hverken børn eller forældre sikres deres rettigheder og herved ikke har mulighed for at få prøvet deres sager mere end én gang.

Adoptionsloven er også et effektivt middel mod for mange klagesager og samtidig en god økonomisk gevinst for kommunen.

Adoptionsloven er dog en menneskeretlig diskurs og kommunerne er ikke dygtige nok til at administrere sådanne sager. Børneområdet sejler og børns retssikkerhed er ikke eksisterende på nuværende tidspunkt.

Men kan vi i Danmark tåle en handel med børn?

Nej, det kan vi ikke.

Danmark skal ikke være et trafficking land med børnehandel.

Det er det i dag, hvor kommunerne tjener styrtende på refusioner fra staten ved at anbringe frem for forebyggende arbejde eller støtte i hjemmet.
Skatteyderne taber penge på kommunernes handel med børn.
Samfundet taber penge ved at skabe børn til livslang passiv forsørgelse.
Og retssamfundet er ikke eksisterende ved manglende retssikkerhed på børneområdet.


Spar de 35 mia. kr. i kommunerne. Hjælp kun de få børn, der reelt har behov for det, og sikre at alle børns retssikkerhed bevares. Det er vejen frem for et godt og rigt samfund.

http://politicaloutcast.com/2013/05/on-child-protective-services-part-4-follow-the-money/