Imod udvisning af Mohmmad!

Det er med stor sorg og frustration, jeg skriver dette:

En af mine frivillige (hos United Aid) tager fat i mig og fortæller at, han muligvis ikke kan komme til vores kommende tøjindsamling. "Jeg bliver måske udvist." siger han efterfølgende.

Mohmmad Ismael er en af vores frivillige. Han har været i landet i 2 år. Hvilket hans sprogkompetencer ikke bærer præg af - tværtimod. Han taler sproget tæt på flydende. Han er en af de type mennesker, der efterlader sine omgivelser dybt inspirerede af hans tilgang til livet. Han knokler hver dag for at gennemføre sin uddannelse. Planen er at sende ham "hjem" før han får færdiggjort den. Trods den lange pendling fra asylcenter til skole, har han formået at bevare en fraværsprocent på nul. Han er et eksemplar af et menneske. Vi danskere kunne lære af hans værdier og vilje - en ægte ildsjæl. Derudover har han på to år allerede bidraget til vores samfund, langt mere end danskere fleste har. Mohmmad har bl.a. været med til at give samfundets svage og udsatte noget så vigtigt som livskvalitet. Han har lavet mad til og mættet et stort antal hjemløse samt socialt udsatte.

Mohmmad har forsøgt at forklare politiet, at de højt sandsynligt sender ham til den visse død i Israel. "Det er ikke Danmarks problem" svare den ret så uempatiske politidame. Vi er velvidende om, hvordan forholdene og vilkårene er for folket der er fanget i Israel/Palæstina konflikten. Politidamen opfører sig ikke kun uetisk, men også udansk.