Imod broforbindelsen ved Lyngholm og Havnebryggen Sirius. 

Kære medborgere,

Københavns Kommune´s Teknik og Miljø udvalg skal snarligt tage stilling til en ny broforbindelse i København Havn, vi er overbeviste om de nuværende anbefalinger udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko for vores børn, beboere og besøgende i det tætbefolkede område, hvor mange børnefamilier bor samt at en sådan broforbindelse vil ødelægge de værdifulde byrum og nærmiljøer på begge sider af havnen, og den vil ikke harmonere med det arkitektoniske miljø, som vi sætter så højt.

Derfor håber vi at I vil give jeres holdning til kende via denne underskriftsindsamling imod placeringen af broforbindelsen ved Lyngholm og Havnebryggen Sirius. 

Her er de væsentligeste grunde til, hvorfor vi mener at denne løsning er uhensigtsmæssig:

  • For voldsom i størrelse og trafikmængde i forhold til området.

  • Udgør en sikkerhedsrisiko for børn, beboere og besøgende i et smalt tæt beboet område med mange børnefamilier. 

  • Den vil passere foran indgangen til en stor integreret daginstitution på Enghave Brygge og gennem Islands Brygges Syds eneste legeplads i et område med 5 højhuse.

  • Det vil ødelægger de eksisterende byrum og nærmiljø på begge sider af havnen.

  • Manglende harmoni med omgivelserne og det arkitektoniske miljø.

I stedet anbefaler vi, at TMU laver en grundig undersøgelse af de muligheder for en sydligere placering, som er identificeret i foranalysen. Fordelene ved en mere sydlig broforbindelse inkluderer:

  • Bedre trafiksikkerhed og mindre risiko for uheld med børn og beboere.

  • Bevarelse af eksisterende, velfungerende byrum på begge sider af vandet

  • Nærhed til den kommende metrostation på Enghave Brygge Syd, hvilket vil lette transporten og reducere trængsel på nuværende veje og stier.

  • Etablering af en mere harmonisk forbindelse, der kan integreres bedre i planlægningen af Enghave Brygge Syd og den grønne kile fra Amager Strand til Jernbanebyen videre nord på

Vi håber jeres støtte kan medvirke til at få TMU og Københavns Kommune til at undersøge en bedre placering nærmere, så vi sammen kan arbejde for en broforbindelse, der vil gavne vores by og nærområder på en mere hensigtsmæssig måde.

På forhånd tak for jeres støtte og deltagelse og vi ville sætte pris på, hvis I vil dele denne underskriftsindsamling med Jeres venner og bekendte så vi kan få så stor en opbakning som muligt.


Beboere på Bryggen Syd og Engholmene    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Beboere på Bryggen Syd og Engholmene tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...