Ikke over vores luftrum

Kære Helle Thorning og Martin Lidegaard

Vi tilskynder Jer til en lille, omend symbolsk handling, for at vise Jeres solidaritet med de mange uskyldige civile ofre der må lade livet takket være den israelske krigsmaskines massive og uproportionale offensiv i Gaza.
Et israelsk fly, som for 2 måneder siden, blev nægtet adgang til svensk luftrum, benyttede i stedet dansk og baltisk luftrum, til at omdirigere sit fly. (Klik her for at læse artiklen)
Selvom svenske luftmyndigheder, eller den svenske regering, ikke officielt har nægtet alle israelske fly at flyve over deres luftrum, så mener vi at den danske regering, bør arbejde for et sådant forbud.
Vi, som danske borgere, nægter at lade potentielle krigsforbrydere flyve over vores land.
Vi tilskynder den danske regering til at arbejde for et forbud mod israelske fly over dansk luftrum, så længe der ikke er iværksat en tilbundsgående undersøgelse, som kan frikende den nuværende israelske regering fra det ansvar det har i de igangværende massakrer i Gaza.
Israel er kendt i internationale kredse, for sin overtrædelse af utallige internationale resolutioner (klik her for en fuld liste her)
Vi opfordrer samtidig alle danske borgere til at støtte op om denne boykot, for at vi - omend det er små symbolske handlinger - kan vise vores foragt overfor overtrædere af international lov. Det er små skridt, men vi som nation må handle, når internationale konventioner ikke overholdes, vil forskellige israelske regeringer ikke føle sig forpligtede til at vise hensyn overfor palæstinensernes rettigheder.
Vi må handle. Små skridt er starten på større forandringer.
Luftrumsgruppen