Familien Azizi skal have asyl i dk

Anstændighed og menneskelighed

 

Kan og vil vi virkelig acceptere, at Familien Azizis afslag på asyl?

Alene det at være kurder i Iran betragtes af de iranske myndigheder som en potentiel fare for landets sikkerhed, da kurderne hører til de grupper, der har kæmpet mod det iranske regime i mange år. Mange kurdiske landsbyer er blevet totalt ødelagt, og mange tusinde kurdere har mistet livet i kampen for demokrati og kurdernes rettigheder.

Endvidere er familien Yari-tilhængere, som i høj grad er genstand for forfølgelse i Iran, og familien sympatiserer med.KDPI.

Familien Azizi har været modstandere af præstestyret i Iran siden revolutionen i 1979, og den har allerede mistet mange familiemedlemmer på den konto. De iranske myndigheder har kendskab til familiens politiske og militære baggrund.

Under revolutionen i Iran i 1979 måtte familien flygte fra Iran til Irak, hvor den levede i forskellige flygtningelejre – herunder en FN-flygtningelejr - frem til 2015, hvor den flygtede videre til Danmark.
I 1986 blev Zinats første mand, grundet sin politiske overbevisning, dræbt af Iranske agenter, mens familien boede i Qorato Lejren i Nordirak. End ikke i flygtningelejre i nabolandet er familien i sikkerhed.

Når familien har foretrukket at leve under forfærdelige og umenneskelige forhold i flygtningelejre i Irak i 36 år, kan det kun bekræfte, at familien har en særdeles velbegrundet frygt for at vende tilbage til Iran.

De 36 år som flygtninge har sat sine spor både fysisk og psykisk.
Khuda har dels skader efter en bilbombe og dels efter tortur.
Flere medlemmer af familien er i antidepressiv behandling og døjer med hovedpine, mavepine og spændinger i kroppen samt med, at ting fra fortiden og bekymringer for fremtiden fylder både dag og nat og forhindrer normal nattesøvn.

Kun Zinat Ali Azizi og Khuda Azizi har iransk statsborgerskab, men de har hverken iransk pas eller andre indentifikationsdokumenter fra Iran.
Alle børnene – også de voksne børn – er født som flygtninge i Irak, hvor de ikke er registret, og ingen af dem har irakisk statsborgerskab. Derudover har de aldrig været i Iran.
Hvor kan familien udvises til, og hvem vil tage imod den?

Udlændingestyrelsen formulerer selv sine kriterier for opholdstilladelse i Danmark på følgende måde:

”Overordnet kan en udlænding meddeles asyl i Danmark, såfremt denne er omfattet af flygtningekonventionen, det vil sige, hvis den pågældende har en velbegrundet frygt for at blive udsat for forfølgelse ved en tilbagevenden til sit hjemland som følge af en af følgende fem grunde: 1) Race 2) Religion 3) Nationalitet 4) Tilhørsforhold en særlig social gruppe eller 5) Sine politiske anskuelser Derudover kan der gives asyl til en udlænding, der ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.”

For os at se opfylder familien indtil flere af kravene:

Familien er kurdere.
Familien er yari-tilhængere.
Familien sympatiserer med KDPI.

Herudover risikerer familien ”dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf” ved en eventuel tilbagevenden til Iran.

Vi vil i øvrigt påpege, at det område (Dalaho), det er planen at sende familien til, er et bjergrigt område nær grænsen mellem Iran og Irak. Området er meget uroligt og præget af kampe mellem det iranske regime og kurdiske modstandsgrupper. Området er desuden ramt af jordskælv.
Dette giver os anledning til yderligere bekymring for familiens fremtid, såfremt den sendes dertil.

Vi forholder os alt i alt dybt uforstående til Udlændingestyrens afslag på asyl til familien Azizi, og jeg forstår slet ikke, at en sag som denne kan være behæftet med faktuelle fejl grundet inkompetent tolkebistand.

Umiddelbart er der ikke meget, der tyder på, at familien Azizi vil kunne udvises foreløbig, og alligevel skal den sendes til Sjælsmark på ubestemt tid.
Her er det værd at bemærke, at Zinats to yngste børn er mindreårige, og at et lille barnebarn kom til verden i Danmark i marts 2016. Endnu et lille barnebarn kommer meget snart til verden her i Danmark. Faderen til dette barn er dansk statsborger, bosiddende i Aarhus, og han og barnets mor skal giftes. Altså er der snart fire mindreårige børn i familien. Børns Vilkår har netop udtrykt kritik af forholdene på Sjælsmark.

Er det forsvarligt at sende en familie med fire mindreårige børn til Sjælsmark på ubestemt tid?

læs gerne denne artikel 

https://vafo.dk/artikel/501268