#2: -  

Undskyld mig, men det er jo også lidt noget pjat. Der findes mange andre (lignende) kroniske sygdomme, hvor man i Danmark er tilknyttet et centralt sygehus og stadig kommer tæt på personalet og hvor de genkender på navn og stemme når du taler med dem i telefonen eller lignende. Det handler vel i bund og grund om at man flytter noget personale fra ét sted til et andet og kan samle nogle arbejdsopgaver. Det er måske heller ikke så vigtigt at man bliver genkendt af personen i telefonen, så længe de personer der står for behandling mm. genkender dig. Når nu man insisterer på at skære på sundhedsvæsenet, så er det da her et forholdsvist oplagt valg. 

#22: Michael - Re:  

 Er ret uenig i det, du skriver. Det er jo netop vigtigt, at personalet er klar over hvem præcis de taler i telefon med, da vejledningen er meget individuel og kan have fatale følger, hvis der sker fejl. I perioder er den primære kontakt gennem telefonen. 

Da min søn fik konstateret PKU og vi var på Kennedycenteret en uge med ham som nyfødt, skulle vi et smut omkring sygehuset med ham pga. noget andet. Der var kæmpe forskel på de to oplevelser og jeg tør ikke tænke på, hvordan jeg som mor til en nyfødt PKUer skulle have kunnet klare det, hvis jeg skulle have været på sygehuset hele ugen, med de ting vi stod med. 

Jeg kan finde mange andre områder, der er mere oplagte at skære i, når det handler om sundhedsvæsenet.