maagernebliver

Quoted post

Per Dommergaard
Underskriftindsamleren

#4 Kære 'Mågerne ud af Aarhus'

2013-08-30 10:40

Ikke alle i Aarhus opfatter mågerne som et problem.


Jeg synes ikke, at det er det offentliges problem, at finansiere en kamp imod måger.
At det offentlige bruger ressourcer på bekæmpelse af skadedyr er én ting, men at bruge midler på at bekæmpe et dyr, der ikke gør nogen materiel skade, synes jeg er en forkert prioritering.


Andre dyr, som fx hvepse og myrer, må folk selv betale for at få bekæmpet, så at nogle mennesker har problemer med måger på deres private ejendom, må være deres egen hovedpine.
Lad det offentlige tage sig af problemerne på deres egne arialer, så som hospitalet, og lad boligejerne, hoteller og andre private hyre firmaer til at tage sig af problemet.
I en tid med økonomisk smalhals så jeg hellere, at pengene gik til at løse større problemer.

Desuden ser jeg det problematisk at ændre på fredningen af sølvmågen, da jeg frygter, at man med en udvidet jagtsæson på dyret vil kunne komme til at dræbe mågeungernes forældre og dermed efterlade dem til en sultedød.

Sidst men ikke mindst, er jeg selv bosat i Aarhus midtby og oplever ikke det mindste problem ved tilstedeværelsen af måger. Det sker at et mågeskrig (og en solsort for den sags skyld) vækker mig, men jeg kan slet ikke genkende at det ender ud i søvnmangel.

 

Jeg tror I har hørt argumenterne før :) så 'hvad det her handler om' kan vist ikke være en overraskelse.

Svar

Mågerne ud af Aarhus

#5 Re: Kære 'Mågerne ud af Aarhus'

2013-08-30 12:08:58

#4: Per Dommergaard - Kære 'Mågerne ud af Aarhus'

Hej Per.

 

Tak for dine fine besvarelser.

Hvis hunde forstyrrer din nattesøvn, kan du klage til politiet. Hvis du generes af hanegal kan du klage til Teknisk Forvaltning. Hvis du generes af omstrejfende katte på din grund, har du ret til at aflive dem. Hvis skrigende måger konstant saboterer din nattesøvn - ja så er det bare ærgerligt og du står magtesløs.”

Problemet er, at de borgere der er generet intet kan stille op. Om det er et spørgsmål om det er kommunen der betaler eller hvad, er intet problem. rigtig mange borgere incl. mig selv, personen bag gruppen, vil glædeligt gerne punge ud, hvis jeg en sommer kunne undgå, at der sidder 37 måger uden for mit vindue og larmer med voldsomt mange db. Ved mødet med rådmanden diskuterede vi også muligheden for, at borgerne kunne biddrage til at få problemet afhjulpet. Enten økonomisk eller på anden vis. Desværre, er der bare intet at stille op som borger. Om der bliver økonomisk opbakning eller ej fra det offentlige, så vil det kommunen under alle omstændigheder kontakte naturstyrelsen med henblik på en løsning. Jeg har i min rapport/klage lagt op til forskellige scenarier, hvor jeg også udtrykker forståelse for det økonomiske aspekt. Et af scenarierne er den samme model, som ma bruger omkring regulering af råger i bla. Risskov. Kommunen skal tage kontakten til naturstyelsen, naturstyrelsen kontakter Danmarks jægerforbund og så bliver der koordineret en indsats blandt frivillige skytter. Det koster ikke de 300.000 kr. som de eks. bruger i Aalborg med en fastansat jæger der regulerer.
Sygehusene kan pt. heller ikke gøre noget ved reguleringen, så længe kommunen ikke har instillet problemet til naturstyrelsen. Så de er også magtesløse.

Alt i alt er problemet, at de mange lejere i Aarhus der er plaget intet kan gøre, når man desperat ligger fra kl. 03 til 06 om morgenen med ørepropper, for at forsøge at sove, så man kan arbejde produktivt dagen igennem, og dermed være en effektiv medarbejder, der kan spytte nogle kroner i kassen til vores fælles velfærd.

Af hensyn til skraldeproblemet, så har jeg fået mange henvendelser, der minder om mine egne observationer. Hermed min egen observation af 3 måger der rev alt dette skidt op, så dine skattepenge, og dermed de offentliges resurser skal bruges til at rydde op efter  3 måger. https://www.facebook.com/photo.php?fbid=607563915950770&set=a.607563912617437.1073741830.568635206510308&type=1&theater Vi er nogle svin og det altid er sidemanden der har smidt det. Det vil klart hjælpe, hvis folk lod være med at smide alt det affald. For det er et tag-selvbord for mågerne. Aarhus kommune gør faktisk en rigtig flot indsats, ved at de igennem de seneste par år, har øget antallet af affaldssamlinger til to gange om dagen, frem for, som tidligere 1 gang til stor glæde for tursister og os borgere.
Får vi noget regulering på, kan der måske være god forretning i, at en affaldsspandene ikke ligger spredt i en radius af 25 meter. Jeg har belyst problemet i min rapport/klage med billeder og forskellige borgeres udtalelser.

Der er heldigvis rigtig mange borgere i Aarhus, der ikke er generet af problemerne, da det er meget lokalt de steder hvor folk oplever det. Der SKAL være måger i en havneby, men ikke i den ekstremt stigende vækst nogle af borgerne har oplevet gennem de sidste 3 år. Jeg er desværre bange for, at hvis vi ikke gør mågen den tjeneste, at regulere bestanden bare lidt, så vil den vokse og vokse til et kæmpe omfang, så vi desværre måske står med 50.000 likes og 25.000 underskrifter fra utilfredse borgere og skal igang med en kæææmpe regulering, der kræver langt flere mågeliv end hvis vi starter en regulering nu.