OPDATERET maj 2018: Forældres frihed til at kunne fravælge IT i daginstitutionerne

"Månens forbindelse med de første 7 år kan ses i sammenhæng med barnets totale afhængighed af moderen, for det første hvad angår det fysiske legemes fødsel overhovedet, men dernæst den æteriske.

Det er afhængigt af moderen for alle dets vitale funktioner, og det viser Månens spejlende bevidstheds egenskab. Allerede her viser Saturn sig med sine forhærdende kræfter i det skellettet må dannes for at støtte den oprejsende bevægelse. 

Her er det jo vigtigt at Saturn, som signifikator for faderen, sætter de grænser som barnet ikke selv kender. En forudsætning for den selvansvarlighed der igen forudsætter Jeg’ets senere vækst igennem bevidsthedssjælen, der netop viser sig gennem Saturn og  Månen. 

Merkurs periode mellem 7 og 14 år, viser sig ved tandskiftet omkring de syv, barnet står på en måde færdigt fysisk, i den forstand at der er en art ballance eller harmoni  mellem hoved og lemmer, men her frigøres så det æteriske legeme, og vækstkræfterne tager ved barnet der snart har for store fødder, mangler tænder, får nye, vokser ud af tøjet med en hast der kan være svær at følge, spiser som et tærskeværk og hvis man skal henføre en livsperiode på stofskifte-lemmesystemet, så må det være denne.

Børnene dyrker deres krops vækst som den verdensskabelses visdom den er. De kan ikke sidde stille ret længe ad gangen. Bevægelse og sport af enhver art, alt efter gemyttet, men på Merkurs bevægeligheds præmisser selvom den voldsomme vækst er udpræget Jupiteragtig.

Jupiters tankebevægelse er helt eller forholdsvis subjektiv, ligesom Jupiters pionerånd er særdeles barnlig. Merkurs traditionelt opfattede bevægelighed, barnlighed og uskyld, går i hånd med Jupiters verdensvisdoms formdannende kræfter.

 Barnligheden, der også er så tydelig i denne periode, hvor æterlegemets formkræfter udfolder sig, skal helst ikke forstyrres af for meget bevidstansvarligt saturnsk hjernearbejde, da de tørre forstandskræfter virker som en dræbende dødsproces der kan hæmme organdannelsen. 

Mange har oplevet når noget absolut guddommeligt pludselig forlader barnet ved 9 år og 4 mdr. R Steiner kalder det udrivelsen fra paradiset. 

Det er når det angeloi eller englevæsen der er tilknyttet hvert enkelt menneske, som en beskyttende ånd, forlader barnet. Det sker ved den første Måneknudepassage.

I tiden op til denne kan man hvis man ellers er opmærksom, opleve englevæsenet i barnet. 

For at illustrere dette vil jeg kort fortælle om en egen oplevelse med en af mine døtre, fra tiden før den første måneknude. Jeg sad en aften efter barnets sengetid fordybet og indspundet i tanker, ja sådan rigtig dræbende tørre abstrakte forstandskræfter, vel vidende at den lille pige forventede min deltagelse i hendes indsovning. Jeg kæmpede for at slippe ud af mine tankers kvælende tag, uden held, da det pludselig lød fra soveværelset: Skal du ikke snart have fejet det spindelvæv ned fra loftet? Hvilket spind fra hvilket loft ? Jeg kluk lo, og var ikke i tvivl om hentydningen. "

ovenstående er skrevet af Svend Metling http://www.astrosofi.dk/hvordan_kan_vi_2.html

mvh

mbp