Bevar Sprogpsykologi

FOldin

/ #3 Sprogpsykologiens samfundsrelevans

2014-02-25 09:16

I en tid hvor Humaniora igen er under beskydning for manglende relevans og værdiskabelse for det omgivende samfund, er det beklageligt, at man overvejer at lukke et fag som Sprogpsykologi.Ud over fagets traditionelle emnefelter er Sprogpsykologien nemlig også eminent udstyret til at undersøge skæringsfeltet mellem mennesker og klimaforandringer - og bæredygtighed i det hele taget.
Vi har idag et presserende behov for at forstå, hvorfor menneskeheden reagerer på disse truende forhold, som den gør. For uden bedre forståelse kan vi ikke oplyse og mobilisere på en måde, der leder til omstilling til mere bæredygtig levevis.
Sprogpsykologer udstyres under deres uddannelse med netop de redskaber, man har brug for, for at forstå hvad der sker, når mennesker skal skabe mening af den kommunikation om problemer med klima, miljø etc, de møder - og dermed også forståelsen af deres egen rolle og ansvar i forhold til dem. M.a.o: Hvorfor oplysningsindsatsen ikke leder til handling, og hvordan man kunne forbedre den.
Dette er én meget vægtig grund til at bevare faget Sprogpsykologi; Sprogpsykologiens værdi for samfundet er uomgængelig. Sprogpsykologien kan hjælpe os med at belyse og adressere udfordringer, som truer samfundet i knæ. Sprogpsykologien kan profilere humaniora som noget af det mest relevante overhovedet.
Med venlig hilsen
Frederikke Oldin
Cand.mag. i Sprogpsykologi
Sustainability Science Centre, KU