Bevar kulturhuset Lygten Station

MetteFrobenius

/ #12 Helt unik

2013-08-13 06:49

Lygten har som comedy-scene formået at skabe sig sin helt egen position i det københavnske comedy-miljø. Dels med plads og rum til nye, helt nye komikere. Og dels som unik legeplads for etablerede komikere, der gerne vil lave noget med kant - eller bare noget andet. Desuden har stedet gjort en del for den engelsksprogede komik i byen. Der er rigtigt mange steder der bare har "open-mic". Men der er bare ikke så mange på Nørrebro/Nordvest. Her har Lygten sin helt egen placering. Så Lygten er en vigtig medspiller i den fortsatte udvikling af god stand-up i byen. Det er et sted der er drevet med visioner, passion og professionalisme. Og det vil mangle, hvis det lukker. Jeg kan kun derfor på det varmeste opfordre til, at Lygten ikke bliver lukket. Med venlig hilsen Stand-up komiker Mette Frobenius