Forslag til Råstofplan 2016/2020 for Region Hovedstaden – bemærkninger fra DN Gribskov

BLIV MEDUNDERSKRIVER PÅ DANSK NATURFREDNINGSFORENINGS (GRIBSKOV) HØRINGSSVAR TIL REGION HOVEDSTADENS RÅSTOFSPLAN 2016/2020:

 

20. november 2020

Forslag til Råstofplan 2016/2020 for Region Hovedstaden – bemærkninger fra DN Gribskov:

DN Gribskov har tidligere overfor Regionen kommenteret den igangværende revision af den eksisterende råstofplan (i skrivelser fra hhv. 2018 og 2020) og skal henvise hertil.

Vi har en række generelle og specifikke bemærkninger til de problemer og udfordringer, der knytter sig indvinding af råstoffer og forslag til råstofplanen:

For det første skal vi understrege behovet for, at der allerede i forbindelse med udpegning af interesseområder sker en reel afvejning mellem på den ene side råstofinteresser, på den anden side den øvrige fysiske planlægning og de mange natur- og miljømæssige samt lokale interesser, der knytter sig til det pågældende område. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med afvejningen af interesser i råstofloven.

Af planforslaget hedder det i relation hertil: ”Udpegningen indebærer alene, at der ikke må gennemføres projekter eller vedtages projekter, som kan hindre udnyttelsen af råstofressourcen på sigt”. Det betyder jo reelt, at der heller ikke kan gennemføres projekter i de udpegede områder, der har til formål at beskytte eksisterende natur og/eller forbedre den eksisterende natur og fremme biodiversitet. I flere af de udpegede områder ligger således moser, vandhuller og vandløb, som ved råstofgravning vil være meget svære at holde fri for påvirkning.

Vores landskab og bevarelsen af natur og biodiversitet samt kultur- og fortidsminder er under stigende pres, og tilsvarende skal hensyn til grundvand/vandforsyning, klimabelastning og gener for omkringboende, øget trafik mv. have betydelig større vægt, når et område udlægges som interesseområde.

Det bør således ikke være sådan, at man med den ene hånd gennem den fysiske planlægning forsøger at beskytte natur-, landskabsmæssige og kulturværdier tillige med ønsket om at sikre grundvand og vandforsyning og skabe grobund for tilflytning, når man med den anden hånd gennem en massiv udnyttelse af områdets råstoffer reducerer eller helt fjerner grundlaget for disse mange hensyn og ønsker. Vi er af den opfattelse, at denne afvejning ikke i tilstrækkelig omfang finder sted.

Således bør det være en gældende regel, at der ikke sker udpegning af råstofarealer i områder, der indgår i (eller har potentiale herfor) i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, i oplagte korridorer mellem parkens enkelte områder, i alle Natura 2000 områder og i de områder, der i øvrigt er omfattet af Det Grønne Danmarkskort. Vi bemærker i den forbindelse, at retningslinjerne i planforslaget alene taler om forbud mod råstofgravning i BNBO-områder, i fredede områder og i Natura 2000 områder.

For det andet er det vigtigt ikke blot til stadighed at konstatere et (øget) behov for råstoffer, men samtidig også pege på årsager hertil, og hvilke alternativer, der i givet fald kan findes. Derfor kan vi støtte Regionens målsætning om at arbejde for at sikre en overordnet statslig planlægning, der med udgangspunkt i at reducere råstofforbruget og pege på alternativer lægger de nationale rammer for, hvordan den ovennævnte interesseafvejning skal ske – til lands og til vands.

Det fremgår således, at der i regionen bl.a. er vedtaget en række større offentlige anlæg (supersygehus, letbane, vejprojekter mv.), der alle vil kræve betydelige leverancer af råstoffer, hvorved der også fremover vil være et stort behov for råstofindvinding i regionen samtidig med, at den hidtidige store import af råstoffer fra Region Sjælland vil fortsætte. Derfor er det af afgørende betydning, at der er stor fokus på - gennem forskning og afprøvning - at øge bidraget fra de sekundære råstoffer i regionen. I det omfang, at indvinding af råstoffer i øvrigt kan forsvares ud fra et natur- og miljømæssigt synspunkt, er der også behov for at regulere råstofafgiften, så dette ikke i sig selv alene er et argument for at indvinde råstoffer på land.

For det tredje skal vi igen overfor Regionen påpege, at der i forbindelse med såvel råstofgravningen som den efterfølgende reetablering er stor fare for, at grundvand og overfladevand forurenes. Dette er særligt relevant i Nordsjælland, fordi der her er tale om betydelige grundvandsressourcer af høj kvalitet. Omkring indvinding af råstoffer under grundvandsspejl ved tørpumpning er vi enige i, at der ikke bør gives tilladelser, men vi frygter, at Regionen vil kunne dispensere fra denne regel i konkrete sager. Derfor bør retningslinjen formuleres som et forbud i alle tilfælde i overensstemmelse med de vurderinger omkring interessemodsætninger mellem grundvand/vandforsyning, der fremgår af den til planforslaget tilhørende miljørapport. Omkring efterbehandling i relation til udformning af søer i gravene er vi ligeledes utrygge ved den hertil hørende retningslinje, som åbner op for, at der kan dispenseres for efterbehandling med tilkørt jord, hvis ejeren dokumenterer, ”at det ikke vil påvirke grundvandskvaliteten”. I den praktiske verden har vi svært ved at se en tilstrækkelig effektiv håndhævning af denne regel.

Vi forstår ikke, at Regionen i konkrete sager har dispenseret for reglen i Jordforureningslovens § 52, som omhandler forbud mod at køre jord (også ren jord!) til råstofgrave i forbindelse med retablering af gravene. Formålet med lovens bestemmelse er jo netop at sikre mod forurening, dels fordi effektiv kontrol af jordens renhed i praktisk forstand ikke er mulig, dels fordi man jo netop ved at fjerne de beskyttende jordlag har øget risikoen for at forurene grundvand og hermed potentielt også en drikkevandsforsyning. Beskyttelsen af grundvand er et af planforslagets såkaldte fokuspunkter. Derfor er vi principielt enige i følgende udsagn fra den tilhørende miljørapport: ”Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes et beskyttende lag over grundvandsmagasinet, men risikoen for forurening af grundvandsressourcen er hovedsagelig knyttet til de aktiviteter, der skal foregå på arealet efter at råstofindvindingen ophører. Det er derfor afgørende, at der ikke i fremtiden etableres anlæg eller forurenende aktiviteter i tidligere råstofgrave, og at der efterbehandles til naturarealer eller ekstensivt landbrug”. Af samme grund og fordi Jordforureningsloven altså taler om forbud mod al jorddeponering i tidligere råstofgrave må det være helt slut med at dispensere fra dette forbud, med mindre der er tale om helt specielle (og klart afgrænsede) årsager hertil. Dette bør derfor fremgå tydeligt af planens retningslinjer.

Vi støtter fuldt ud den nævnte fokus på bl.a. at etablere nye naturområder med rekreative potentialer efter endt råstofindvinding. Dette er særligt relevant, fordi natur og biodiversitet er på tilbagetog i disse år. Derfor bør udgangspunktet være, at arealer efter endt råstofgravning overgår til natur- og ekstensive rekreative formål, at driften af disse arealer har fokus på at forbedre biodiversiteten, og at der på sådanne arealer ikke tilkøres jord udefra og anvendes gødning og pesticider. Vi skal minde om, at der generelt er behov for en langt mere effektiv grundvandsbeskyttelse – de mange fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i grundvand og drikkevandsboringer de senere år taler deres tydelige sprog. Mht. biodiversitet er det væsentligt at sikre, at der er tørre, lysåbne og næringsfattige områder i det åbne land.

For det fjerde bør der tilsvarende afstandskrav til beboelse også være restriktive afstandskrav til eksisterende naturarealer som §3-områder og vandløb således, at disse kan være så uforstyrrede som muligt i perioden for råstofgravning og eventuel reetablering.

For det femte er det vigtigt, at de geologiske interesser også inddrages i den samlede vurdering i forbindelse med afvejningen før udpegning af råstofinteresseområder. Det åbne land med dets landskabsformer, aflejringer og jordarter er blandt geologernes vigtigste dokumenter til forskning og formidling af landets geologiske opbygning. Der er dermed vidt udbredte og betydningsfulde geologiske interesser i det åbne land, der kan være truet af råstofindvinding. I Nordsjælland gælder det bl.a. den nordsjællandske israndlinje.

Udpegningen i Gribskov Kommune: Omkring de udpegede interesseområder drejer det sig om flere nye udpegede interesseområder, nemlig områderne ved Helsinge og Nellerød og et område ved Laugø. DN Gribskov har tidligere i sine henvendelser til Regionen – på linje med Gribskov Kommune - fundet, at det påtænkte område ved Høbjerg ligger meget tæt på selve byen med de gener, der følger i form af støj, forurening og eventuelle sætningsskader. Samtidig skal det nærmere vurderes, hvordan man vil afhjælpe de trafikale problemer, der oplagt vil opstå i området. I området findes et stort antal vandhuller og moseområder, og Ammendrup Å løber tæt på området, som efter vores vurdering ikke gør området velegnet til råstofgravning.

Nellerød-området ligger i et bevaringsværdigt landskab tæt på Helsinge og også her ligger vandhuller og vandløb, som gennemskærer det udpegede område.

Hele Laugø-ejerlag er i Gribskov Kommunes gældende kommuneplan udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Dele af området er også udpeget som bevaringsværdigt landskab, som værdifuldt landbrugsområde og med en kulturpolitisk bevaringsværdi. Hertil kommer, at det pågældende område er i konflikt med to rundhøjes (Pederhøj og Egehøj) beskyttelseslinjer og et beskyttet dige. Derfor er området ikke velegnet til råstofgravning. Den indledende interesseafvejning har ikke tilgodeset disse forhold.

Vi kan forstå pba. det gennemførte borgermøde om forslag til råstofplanen, at man agter at udtage interesseområderne Helsinge og Nellerød, hvilket vi finder glædeligt. Udover Laugø (fastholdes) ved vi ikke i skrivende stund, om andre graveområder fastholdes, idet det fremgår af seneste opdatering af planen, at også graveområder i Kagerup og Annisse Nord bortfalder.

Linda Bruhn Jørgensen

Formand DN Gribskov

 

----
Underskriftsindsamlingen er oprettet af Sara Glahn på vegne af DN Gribskov. Den indsamler medunderskrifter til høringssvaret udformet og indsends af Dansk Naturfredningsforening Gribskov. 

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Sara Glahn tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.


ELLER

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.

Bemærk venligst at du ikke kan bekræfte din underskrift ved at svare på denne meddelelse.




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...