Cleo - Hundens Rettigheder

Hvordan pokker kan det lade sig gøre, at lave en lovgivning som gør, at myndighederne kan aflive hunde som forsvarer sig selv på deres egen grund? Har Thors redningsmand kæmpet forgæves? Skriv under her for at støtte om om en ændring i hundeloven der gør det muligt at se mere nuanceret på de enkelte sager - vi kan redde massevis af uskyldige hundeliv hvis vi står sammen!

Kære venner.
Vi beder alle om hjælp til at blive hørt.
Cleo er en skøn familiehund der blev anskaffet til familiens handicappet søn.
Hun elsker mennesker og andre hunde. Hun er familiens øjesten og hun er som de fleste hunde både kærlig, trofast og loyal. Problemet er at Cleo har været oppe og toppes med naboens to Yorkshireterriere.

Vi ved alle at det gør en Golden Retriever ikke bare lige fordi den bliver sur. 
Cleo og de to hunde har igennem længere tid været uvenner og vi er alle meget ulykkelige over hændelsen - især på vegne at de små yorkshireterriere det er gået ud over. 

Sådan som hundeloven er udformet i dag har den kun en straf – aflivning! Hundelov ser ikke på nuancer og sager som denne er ikke sort/hvid.
Cleo og de to hunde var på hver deres indhegnede matrikel præcis som loven foreskriver. Det er den første sag nogensinde om bid mellem hunde der begge har været på egen grund. 

Cleo har aldrig været aggressiv over for mennesker eller andre hunde hverken før eller siden. Hun er rolig, mild og kærlig af natur. Skal hun lade livet uden at blive hørt?

I hundeloven §6 stk. 5 står der ”Hvis en hund ved et overfald har skambidt et menneske eller en anden hund, skal politidirektøren lade hunden aflive”. Hunde og hundeejeres rettigheder er sat ud af spillet som loven ser ud nu. ALLE hundeejere risikerer at miste deres hund pga. misforståelser hund og hund – selv hvis hunden er på egen grund! 

Vi vil med denne underskriftindsamling sætte fokus på hundeloven og dens unuancerede tilgang til hundesager som Cleos. Skriv under hvis du støtter en ændring af hundeloven der gør det muligt at se mere nuanceret på de enkelte sager!


Cleo - Hundens Rettigheder    Kontakt forfatteren af dette andragende