BevarTårnborgSkole

Tårnborg Skole er desværre blevet en del af en kold besparelsesplan af Slagelse Kommune!

Tårnborg Skole som huser ca. 150 børn fra 0-9 klasse, får revet deres trygge rammer væk, da Slagelse Kommune har stemplet Tårnborg Skole som lukningstruet.

Tårnborg Skole ønsker IKKE at være en del af Slagelse Kommune "sparekniv" som går ud på, at lukke Tårnborg Skole og flytte børn hen på de i forvejen pressede skoler med høje elevtal, og flersporet klasser. 

HJÆLP med at bevare Tårnborg Skoles velfungerende landsbyskole, SFO og Klub på Tjærebyvej 1, Tårnborg Sogn, 4220 Korsør, som er en Folkeskole i store smukke grønne omgivelser tæt på vand med en masse gode udenomsarealer og gode bygninger.

Vi har en velindrettet og nyrenoveret legeplads med dertilhørende store grønne arealer, en gymnastiksal og samarbejde med bl.a. Tårnborg Hallen. Tårnborg Skole er en hyggelig skole med god plads, en gymnastiksal, værksteder til bl.a. håndværk/design samt musik lokale og skolekøkken. Derudover er der en velfungerende SFO med aktivitetslokaler og udenfor en smuk natur, som eleverne bruger enormt meget tid at lege på.  Skolen har sjæl og masser af kultur og erfaren personale, som har været ansat på skolen i mange år. 

Tårnborg Skole er vigtig placeret på Tjærebyvej 1 for mange forældre og børn. Bussen køre lige til "døren" så ikke-distriksbørn uden besvær, selv kan tage bussen til skole. Skolevejen er sikker og der er cykelsti hele vejen, skærmet og det er muligt at køre på cykel både foran og bagom skolen på en cykelsti eller lukket rute. Der er fine parkeringsforhold for både ansatte og forældre.

Tårnborg Skole er en aktiv medspiller i lokalområdet i Svenstrup og ses tydeligt i lokalsamfundet da Tårnborg skole både benytter lokalområdets faciliteter, natur, foreninger og forretninger, men lokallivet ligeledes benytter Skolen. Tårnborg Idrætsforening har et gensidigt samarbejde med Tårnborg Skole i form af leje af gymnastiksal og Tårnborg Hallen. Tårnborg Kirke konfirmerer ligedes Tårnborg Skoles konfirmander og der er samarbejde mellem skole og kirke.

Derfor kræver vi med denne underskriftindsamling, at vore politikere bedes tænke over, om en beslutning omkring en eventuel lukning af Tårnborg Skole er den rigtige, for forældre, personale, lokalsamfundet og dens beboere og ikke mindst og ikke mindst for eleverne på Tårnborg.

Underskriftsindsamlingen foregår udelukkende på vegne af Bevar Tårnborg Skoles Skolebestyrelse, forældre og elever ved Tårnborg Skole og Sogn.

Underskrifterne videregives personligt til politikerne i Slagelse Kommune.

https://taarnborgskole.slagelse.dk/Logo19.png


Skolebestyrelsen på Tårnborg Skole    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Skolebestyrelsen på Tårnborg Skole tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...