BevarKildebakken

Børnegården Kildebakken er desværre blevet en del af en kold besparelsesplan af Slagelse Kommune!

Børnegården Kildebakken som huser 81 børn i alderen 0-6 år, får revet deres trygge rammer væk, da Slagelse Kommune på sigt, ikke ønsker at vedligholde bygningen.

Børnegården Kildebakken ønsker IKKE at være en del af Slagelse Kommune Ejendomsbesparelsesplan, som går ud på, at udnytte Tårnborg Skoles kvadratmeter, ved at samle Kildebakkens børn på Tårnborg Skole, sammen med 50 voksne udviklingshæmmende. 

HJÆLP os med at bevare Børnegården Kildebakkens velfungerende vuggestue og børnehave på Kildebakken 7, som er en Børnegård i stille og rolige omgivelser med masser af grønt og gode udenomsarealer.

Vi har en velindrettet og nyrenoveret legeplads med dertilhørende motoriske udfordringer som bakker, buske "skov", frugttræer, huler og cykelstier. Børnegården Kildebakken er et hyggeligt hus med 4 stuer samt øvrige rum til bl.a. aktiviter og hygge. Huset har sjæl og masser af kultur og erfaren personale, som har været ansat på Kildebakken i mange år.

Børnegården Kildebakken vil opleve at forældre vælger Kildebakken fra, fordi deres børn ikke skal have tilknytning til Tårnborg Skole fremadrettet. Når forældre vælger Børnegården Kildebakken fra, pga. lokaliteten, vil en fyring af personale blive en realitet grundet faldende børnetal. Pengene følger nemlig barnet.

Børnegården Kildebakken er vigtig placeret på Kildebakken 7 for mange forældre og børn. Børnegården Kildebakken er en aktiv medspiller i lokalområdet i Svenstrup og ses tydeligt i lokalsamfundet da Børnegården Kildebakken benytter lokalområdets faciliteter, natur, foreninger og forretninger. Det vil ikke i samme omfang kunne lade sig gøre, hvis Børnegården Kildebakken flyttes på Tårnborg Skole, da afstande til ovenstående ting, bliver for lange, til mindre børn.

Derfor kræver vi med denne underskriftindsamling, at vore politikere bedes tænke over, om en beslutning med 3 institutioner samlet på Tårnborg Skole er den rigtige for forældre, personale og ikke mindst for børnene.

Underskriftsindsamlingen foregår udelukkende på vegne af Bevar Kildebakkens Forældreråd, Forældrebestyrelse ved Børnegården Kildebakken.

Underskrifterne videregives til politikerene i Slagelse Kommune.