Bevar skoler og institutioner på Nordfyn
Med denne underskriftsindsamling vil gruppen "Bevar skoler og institutioner på Nordfyn" forsøge at hindre kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune i, at følge det spareforslag, som "Omstillingskataloget for budgetåret 2019" (kortlink.dk/usdr) lægger op til: besparelse på børn- og ungeområdet på 7,8 mio. kr.
Ønsker du, at støtte dette har vi brug for din underskrift!
(husk at bekræfte din underskrift i den mail du efterfølgende modtager i din mailbox - først derefter har din underskrift gyldig).
Desuden kan du melde dig ind i facebook-gruppen "Bevaring af skole og institutioner på Nordfyn", hvor der annonceres yderligere tiltag.
Yderligere oplysninger:
Spareforslaget indebærer:
- Lukning af børnehaver
- Etablering af "børneuniverser", hvor de 0-9årige skal opholde sig på små skoler.
- Samling af overbygning på afdelingsskoler i de 4 hovedbyer på Nordfyn.
- Hjemtagelse af børn der pt. går på specialskoler i Odense/Middelfart.
- Øget inklusion og flere børn i klasserne. Bl.a. inklusion af hjemtaget børn fra andre kommuner.
- Straksintegration i klasserne.
- Kommunalt overskud vil øges, da besparelsen på børne- og ungeafdelingen vil være 3,8 mio. (2019) samt 7,8 mio. årligt fra år 2020.
Hvis spareforslaget vedtages vil det bl.a. få følgende konsekvenser:
- Mindre kvalitet og lavere aktivitet i de nære yderområder.
- Bosætning i yderområderne dør.
- Mindre investering i Nordfyns Kommunes fremtid: børnene.
- Huspriser der falder (EPOS: -2,3%).
- Ringere service. Dette trods kommunens effektiviserings-strategi (kortlink.dk/usdt):
- at få bedre service for de samme penge
- at få den samme/bedre service billigere
- at få den samme service leveret af færre hænder
DETTE ER DER IKKE LAVET UDREGNINGER FOR I OMSTILLINGSKATALOGETS BEREGNINGER!
DERTIL er der i omstillingskataloget IKKE taget højde for bl.a.:
- Inklusion af de hjemtagede elever på nuværende skoler og/eller opstart af en specialskole i Nordfyn.
- Pladsen på de tilbageblivende skoler, herunder klasselokalernes størrelser og stand (bl.a. indeklimaet og udendørsarealer) .
- Transport til/fra skolerne for de yngste elever samt elever fra yderområderne.
- Anlægning af cykelstier fra yderområderne til de tre største byers mellemtrin og udskoling.
Maria-Louise Mortensen (medlem af facebookgruppen "Bevaring af skoler og institution på Nordfyn") Kontakt forfatteren af dette andragende
Forfatteren af denne ansøgning har lukket denne ansøgning. |