Bedre faciliteter til vækstlagsscenekunsten i Aarhus!

Bedre faciliteter til vækstlagsscenekunsten i Aarhus!

Det aarhusianske scenekunstneriske vækstlag er præget af stor arbejdsomhed og skaberkraft. Vækstlaget er dog stærkt truet af, at der på nuværende tidspunkt ikke findes velegnede faciliteter til vækstlagsaktørernes virke - og at meget af vækstlagets potentiale derfor går til spilde. 

I kampen for bedre vilkår for vækstlagsscenekunsten har vi brug for din underskrift! Ved at skrive under på denne underskriftsindsamling hjælper du os bl.a. med at...: 

  • Sætte fokus på det store behov for bedre faciliteter til det scenekunstneriske vækstlag i Aarhus og omegn
  • Argumentere for, at en platform for det aarhusianske scenekunstvækstlags virke er nødvendig for vækstlagets udvikling
  • Argumentere for vigtigheden af vækstlagets rolle i Aarhus som kulturby
  • Argumentere for vækstlagets vigtige rolle i den scenekunstneriske fødekæde - og dermed i udviklingen af scenekunsten i Aarhus 
  • Synliggøre dem vi kæmper både for og med

Din underskrift er med til at gøre en stor forskel i kampen for vækstlagets vilkår, og vil uden tvivl blive afgørende i argumentationen for bedre faciliteter til det aarhusianske scenekunstneriske vækstlag. 

Om Scenekunsthus Aarhus

Scenekunsthus Aarhus (SKHA) er en forening for vækstlagsscenekunst i Aarhus med formålet at skabe fysiske rammer for vækstlagets aktører og skabe åbne, udviklende og engagerende events for de uafhængige scenekunstnere i Aarhus og omegn.

Foreningen har eksisteret i lidt over 3 år, og har arbejdet benhårdt i forsøget på at skabe en blivende platform og et mødested for vækstlagets udvikling og virke. 

I sin enkelhed er SKHAs mål at skabe et samlingspunkt for scenekunstvækstlaget i Aarhus. Dvs. vi ønsker at skabe et hus med faciliteter, som vækstlaget kan benytte i deres daglige arbejde med individuelle- og gruppeprojekter.

Vores ambition er, at Scenekunsthus Aarhus skal være dét samlingspunkt, for grupper og individuelle scenekunstudøvere som vækstlaget på nuværende tidspunkt mangler. På sigt skulle dette gerne skabe et langt stærkere, dygtigere og mere synligt vækstlag.

Kontaktinformationer

Har du spørgsmål angående foreningen eller underskriftsindsamlingen, er du altid velkommen til at kontakte os. På forhånd tak for din støtte! 

Mange venlige hilsener, 

Den daglige ledelse og bestyrelsen

Scenekunsthus Aarhus,

Jægergårdsgade 154C, 8000 Aarhus C. 

Kontaktoplysninger & flere informationer: www.scenekunsthusaarhus.dk 

Facebook: Scenekunsthus Aarhus

 

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive giver jeg Scenekunsthus Aarhus tilladelse til at videregive min underskrift til dem, der har myndighed på dette område.


ELLER

Du vil modtage en e-mail med et link til at bekræfte din underskrift. For at sikre, at du kan modtage vores e-mails, tilføj venligst info@skrivunder.net til din adressebogs liste over sikre afsendere.




Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...

Facebook