Amager Vest Lokaludvalg overtager arbejdet mod tung trafik til Lynetteholm - du kan bidrage med dokumentation af gener
Kære alle underskrivere
Vi har som borgergruppe gjort, hvad vi kunne for at råbe politikerne op gennem især kommunalvalgkampen.
Vi var bl.a. i foretræde for Teknik- og Miljøudvalget den 1. december for at protestere mod planen om at bygge Ørestads Boulevard om til korridor for tung trafik. Desværre blev projektet vedtaget og stemt igennem byrådet - dog uden opbakning fra Alternativet og Frie Grønne.
Med begrænset tid og ressourcer kan vi ikke drive sagen videre alene. Derfor har vi valgt at søge indflydelse via Amager Vest Lokaludvalg.
Her er der velvilje til at arbejde med at gøre politikerne opmærksomme på gener fra den tunge trafik og få udarbejdet uafhængige beregninger af alternativet i form af transport via søvejen.
Efter flere møder med blandt andet politikere og By & Havn, beretter Amager Vest Lokaludvalg om nye toner omkring at sejle jorden til Lynettehom.
Vi fortsætter med at følge sagen tæt og vil bl.a. bidrage med dokumentation.
Hvis I vil hjælpe, må I meget gerne sende jeres egen dokumentation af gener fra den tunge trafik i form af billeder og videoer. Materiale kan sendes til: amagerdoku(at)gmail.com med en kort beskrivelse:
- Hvad er dokumenteret?
- Hvor og hvornår er det dokumenteret?
- Hvem har taget billedet/lavet videoen?
Tak, fordi I har støttet op om underskriftsindsamlingen.
Med venlig hilsen
Borgergruppen mod tung trafik til Lynetteholm
Borgere mod tung trafik til Lynetteholm
Del denne underskriftsindsamling
Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling
Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
Kontakt dine venner
Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.