Vi vil fortsat have en idrætsforening med fitnesscenter for de ansatte på Nyt OUH
Alle sygehusansatte oplever en fysisk hård og hektisk hverdag, som sætter pres på kroppen og den mentale balance. Et af midlerne for at kunne klare dette arbejde igennem mange år, er fokus på den sunde krop, work/life-balance samt løsninger til øget mental og fysik velvære. OUH har igennem de sidste 27 år haft en non-profit idrætsforening med fitnesscenter på matriklen som stiller disse ydelser til rådighed for de ansatte, men det vil forsvinde i forbindelse med flytningen til Nyt OUH.
Tabet af disse personalegoder er en forringelse af arbejdsvilkårene og set i lyset af samtiden, har en organisation af OUHs størrelse et ansvar for at stille disse muligheder til rådighed for deres medarbejdere. Enten ved at OUH tilbyder det selv eller tildeler en idrætsforening ansvaret for at udbyde det.
Vi opfordrer derfor alle ansatte til at skrive under, da underskriftindsamlingen har til formål at sikre personalegoder indenfor sundhedsfremme og trivsel til alle ansatte på OUH fremover.
Underskriftsindsamlingen vil fortsætte henover sommeren 2022.
Emma Brix Svoldgaard, Sygeplejerske OUH & Brian Thykjær Hansen, Laborant OUH Kontakt forfatteren af dette andragende