Underskriftindsamling vedr. Olliestedet.

Skatehallen Olliestedet i Ølsted er drevet af Unge og kulturcentret Halsnæs (UKC), og har de seneste 2 år haft en ”samarbejdsaftale” med Ølsted Skateboard Forening (ØSF), som har haft foreningsaktiviteter i hallen.

Det drejer sig om ugentlige sessions, adskillige arrangementer i forskellige skalaer, loppemarkeder, nationale samarbejder og meget mere. De frivillige i ØSF har gennem årene været med til at bygge, vedligeholde og udvikle skateparken, så den står som den gør i dag.

Vi har gjort rent, så skatehallen var rar, og ikke mindst, sikker at træde ind i. Nu er ØSF ”så at sige” blevet smidt ud på hænder og fødder, da vi blev bedt om at fjerne vores bidrag til hallen. Det vil sige at hænge-ud steder, låneudstyr, ekstra rengøringsremedier og meget mere vil forsvinde fra hallen, da det er foreningen som har stillet det til rådighed.

Gennem årene har vi været med til at sikre, at brugerne har et tilhørsforhold til foreningen og et sted at føle sig hjemme i en individuel sport. Vi har været primus motor på at skabe liv og aktivitet i Olliestedet, fordi vi brænder for skateboarding, og har lyst til at dele vores passion med ligesindede. Både børn, unge og voksne.

Vi beder derfor om jeres hjælp!

Jeres underskrift vidner om støtten til bevarelsen af ØSF’s initiativer. Vores ønske er, at Olliestedet bliver helt eller delvist brugerstyret og evt. lagt under idrætshallerne. I samme anledning, vil vi gerne opfordre løbehjulsbrugere og forældre, til at stifte en scootforening, så vi kan skabe noget fedt sammen. Tag fat i Rullesport Danmark og ØSF til en snak 🙂Så kan de lokale foreninger (skate, scoot, m.fl.) sammen, blive den primære drivkraft i udviklingen af Olliestedet, hvor der lyttes til brugerne og hvor vi kan få lov til, at gøre det vi har forstand på, og brænder for!


Ølsted Skateboard Forening - Franz Geisler    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Ølsted Skateboard Forening - Franz Geisler tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...