Underskrift indsamling til fordel for børns retssikkerhed anbragt uden for hjemmet i Grønland skal have gratis advokatbistand
(Kalaallisuua ataaniippoq/ Grønlands version, længere nede)
29.12.2022
Underskrift indsamling til fordel for børns retssikkerhed anbragt uden for hjemmet i Grønland skal have gratis advokatbistand
Denne underskriftindsamling skal være med til at forbedre anbragte børns vilkår og retssikkerhed i Grønland.
Formålet er at lovgivningen om anbragte børn i Grønland skal forbedres til fordel for de anbragte børn og dens familie. De skal have et bedre og sikkert retssikkerhed, som følger lovgivningen og respekterer børns rettigheder. Derfor med denne underskriftindsamling, er formålet at børnefamilier skal have gratis advokatbistand til en part i sager om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke.
Formålet inkluderer, at lovgivningen skal forbedres med varighed af ophold på sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger til unge under 15 år i forbindelsen med
anbringelsen til højst 3 måneder og fornyet perioden på højst 3 måneder, hvis betingelserne for anbringelsen er stadig opfyldt.
Advokatbistand skal bevilges af kommunerne under tvangsanbringelsessager.
Ved frivillige anbringelsessager, skal kommunerne bevilge en støtteforanstaltning; en
støtteperson, som arbejder uafhængigt og er neutral i forhold til kommunen, anbringelsesstedet og barnet. Støtten skal gives til forældre med anbragte børn under frivillige anbringelser.
Børn skal inddrages af myndighederne i deres egen anbringelsessager for at undgå kommunerne laver systemfejl, fejlanbringelser og bedre tilsyn hos anbringelsessteder, såsom i døgninstitutionerne og hos plejeforældrene.
En af det sværeste indgreb i et barns liv, er at blive tvangsfjernet af sine forældre og familie. Det er grænseoverskridende og man står ofte i den situation, at man føler sig magtesløs og dybt frustreret, når ens eget barn eller barnet tvangsfjernes mod ens vilje.
Børn, der er tvangsfjernet skal sikres og til enhver tid have adgang til en advokat, hvis:
• Barnet bliver anbragt uden for hjemmet uden samtykke af forældremyndighedshaver
• Barnet eller den unge har været udsat for seksuelle overgreb eller blufærdighedskrænkelse
på anbringelsesstedet
• Der bliver benyttet unødvendigt magtanvendelse eller håne af barnet af
personalet/plejeforældrene
• Utilstrækkeligt omsorg for eller behandling af barnet eller den unge
• Under en sag om afbrydelse af forbindelsen med brev- og telefonkontrol
• Opretsholdelse af en anbringelse
• Gennemførelse af en lægelig undersøgelse eller behandling efter
• Anbringelse på den sikrede døgninstitutioner
• Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på
døgninstitutioner
• Anbringelse på særligt sikrede afdelinger
• Viderførelse af en anbringelse
• Godkendelse af en foreløbig afgørelse ved anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
• Ændring af anbringelsesstedet
• Afbrydelse af forbindelsen til forældre, søskende, familie, netværk, herunder
bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner. Kommunerne skal tage hensyntagen til
barnets beskyttelse for barnets sundhed og udvikling
• Misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge
• Tilbageholdelse/Frihedsberøvelse
I Grønland er der omkring 800 anbragte børn uden for hjemmet, dog kan tallet være højere, i det døgninstitutioner har kun plads til 329 børn i hele landet. Resten ca. 59% bliver anbragt hos plejefamilier.
MIO, VIVE og Rigsombudsmanden har tidligere udarbejdet rapporter, der viser ofte manglende inddragelse i egen anbringelse og i sin udvikling som anbragt, manglende statusrapporter, handleplan, behandlingsplan og samværsplan, som indgår i nogle af rapporterne.
I Foreningen MAPI har ser vi alt for mange sager, der mangler statusrapporter, handleplan, behandlingsplan og brudte samværsplaner. Manglende indstillingsnotater og forebyggende indsats samt manglende børnefaglige undersøgelser og manglende notatspligt.
Desværre modtager de fleste forældre ikke afgørelsesgrundlage, når et barn anbringes uden for hjemmet, hvilket forældrene for det meste modtager indkaldelse dagen efter anbringelsen er sket, og bliver udbedt om at skrive under på et dokument, hvor de samtykker en ”tvungent frivillig anbringelse”. Forældrene modtager ikke afgørelsesbreve, bliver ikke indkaldt, når der er sket underretninger og de står helt alene uden form for støtteforanstaltninger eller kan modargumenter afgørelsesbrevet med beskrevne underretninger.
Med denne underskrift, kan DE være med til at forbedre de anbragte børns vilkår og rettigheder i Grønland samt bedre forholde under anbringelsesstederne.
Laila Bertelsen
Bestyrelsesformand
Foreningen MAPI, Meeqqat Angajoqqaallu Peqqinnissakkut Ikinngutaat
Kalaallisuua/ Grønlandsk version
Atsioqattaartitsineq meeqqat angerlarsimaffiup avataanut
inissinneqarnerani inatsisitigut illersorneqarnissaanut akeqanngimmik advokateqarsinnaatitaanermut suliniut
Atsioqattaartitsineq una nunatsinni meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnikunut
atugarititaasut aammalu inatsisitigut illersorneqarnissaannut pitsanngorsaatissatut suliniutaavoq
Suliniuteqarnermi anguniagaavoq, nunatsinni inatsisit ilaqutariinnut angerlarsimaffiup avataanut inissiinikkut eqqugaasut, meeqqat angajoqqaanullu tunngasut pitsanngorsar-neqarnissaat.
Meeqqat angajoqqaallu pitsanngorsaanikkut inatsisitigut illersorneqartariaqarput, tamannalu inatsisitigut maleruaateqarnissaa aammalu meeqqat ataqqineqarneratigut suliarineqarnissaa angusariaqarpoq.
Atsioqattaartitsinermilu anguniagaavoq, ilaqutariit meeqqaminnik
angerlarsimaffiup avataanut inissiinermi akuersissummik atsiunngitsut, kommunep akiligaanik advokateqartinneqartariaqarmata.
Anguniakkallu ilagivaa, meeqqat 15-nit ataallugit ukiullit, angerlarsimaffiup avataanut
matoqqasunut inissiinerit sivisunerpaamik qaammatini pingasunik inissiisoqarsinnaanissaa, taannalu piffissaq qaammatinik pingasunik ilaqqinneqarsinnaassalluni, angerlarsimaffiup avataanut matoqqasunut inissiineq pisariaqavippat. Advokateqarsinnaatitaaneq akiliissutigineqartassaaq kommuneniit, meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissiineq pinngitsaaliissumik aalajangerneqarpat.
Angajoqqaat akuersissummik atsiorlutik meerarisartik angerlarsimaffiup avataanut
inissinneqarnerani, angajoqqaat immikkut ikiorsiissuteqartariaqarput støtteperson/Ikiortimik kommunep akiligaanik. Støtteperson/Ikiorti kommunemit suliamut kattusimasuussanngilaq, soorlu aamma meeqqap inissiivianut kattusimassanngitsoq. Støtteperson/Ikiorti angajoqqaajusut kisiisa
suliamut tunngasumut ikiorlugillu tapersersuinikkut ikiortassavai.
Pisortatigoortumik oqartussaatitaasut, meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnerminni sulianut meeqqat pisinnaatitaaffigivaat ilanngunneqartussaallutik ilisimatinneqartartussaallutillu.
Taamannak kommuneni sullissinerlunneq, kukkulertornerit aammalu misissueqqissaartuni nakkutilliisunillu pitsanngorsaanerit pisariaqartut meeqqap inissiffianut, ullukkut unnuakkullu paaqqinnittarfiit inissiisarfinni aammalu angajoqqaarsiaminni ajunngin-nerusumik nakkutilliisuniit nakkutigilluarneqartariaqarmata.
Sakkortuumik atoruminaatsuuvoq meeqqap inuuneranut angerlarsimaffiup avataanut
pinngitsaaliissummik angajoqqaaniit ilaqutaasuniillu peerneqarluni inissinneqarneq. Tamanna misigissutsikkut meeqqamut killigisakkut qaangiinikkut soriarsinnaannginneq aammalu pakatsingaarlutik aqqusaartarpaat. Angajoqqaat aamma assinganik aqqusaartarpaat, meerartik piumassuserinngisaminnik pinngitsaaliissumik angerlar-simaffiup avataanut inissinneqarpat.
Meeqqat pinngitsaaliissummik angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartut isumannaatsumik
qaqugukkulluunniit kommunep akiligaanik advokateqarsinnaatitaanerat pisariaqarpoq:
• Meeraq pinngitsaaliissummik angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarpat
• Meeraq inuusuttuararluunniit inissiffimmini kinguaassiutikkut innarlerfigitippat
kanngutsaatsuliorfigineqarpalluunniit killissaminik qaangiiffigitilluni
• Meeraq pisariaqanngitsumik sulisunit/angajoqqaarsianit nakuuserfigineqarpat imaluunniit
sulisunit/angajoqqaarsianilluunniit asissorneqarpat
• Meeraq isumassugassamik sumiiginnarneqarpat imaluunniitpersatarineqarpat
• Meeqqap avatangiisiminut atassuteqarnera allakkatigut oqarasuaatikkulluunniit
kipitinneqarpat
• Angerlarsimaffiup avataanut inissiinermi atatitsinikkut
• Nakorsamik misissorneqarpat imaluunniit nakorsartinneqarpat
• Matoqqasumik inissiinermi
• Tamakkiisumik matoqqanngitsumik ullukkut unnuakkullu paaqqinnittarfimmi inissiinikkut
aammalu tamakkiisumik matoqqanngitsumik immikkoortortaqarfinni inissinneqarpata
• Immikkuullaarissumik matoqqasumut inissiinermi
• Angerlarsimaffiup avataanut inissiinermi ingerlatitseqqittoqarnerani
• Pinngitsaaliissummik angerlarsimaffiup avataanut inissiinermi suliaq ingerlagallarnerani
• Inissiiffimmiit allamut nuutsinneqarnermi
• Angajoqqaanut, ilaquttanut, qanigisanut ikinngutinullu attaveqaatit kipitinneqarpata,
tassani kommunip qajassuutissavaa meeqqap ineriartornera peqqissutsikkullu
akornutigisinnaanera illersorneqarsinnaaneralu
• Meeraq atuisuuppat, pinerluttutullu pissusilersorpat imaluunniit inoqutigiinnut
akooqataasinnaanera killeqarpat
• Tigummigallarneqarnermi imaluunniit nammineersinnaajunnaartitaanermi
Kalaallit Nunaanni meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartut maanna ca. 800-put. Taakkualu 329-it ullukkut unnuakkullu paaqqinnittarfinni inissinneqarput, sinnerlilu ca. 59 %-ii angajoqqaarsiaqarlutik. Kisitsisilli annertunerusinnaapput kisitsinikkut eqqortumik pigineqanngimmat.
Rapportit takussutissiat suliarineqareernikut MIO-miit VIVE-miit Rigombudsmandemiillu
takussutissiaraat, meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartartut suliami
ilanngussuunneqarneri amigaateqartut aammalu inissiinermi ineriartornertik tamatigut
malinnaaffigineq ajorpaat. Statusrapportit, handlepanit behandlingsplanit angajoq-qaanullu ilagisinnaatitaafiit amerlavallaartut suliarineqarsimanngitsut.
Foreningen MAPI-mi kajumissutsikkut suliniuteqarluta suliatsinni kommuneni suliat takussutissiani takusinnaavagut amigaaterpassuit, pingaartumik angerlarsimaffiup avataanut inissiinermi tunngavilersuutit, statusrapportit, handleplanit, behandlingsplanit, suliami siunnersuutit allattorsimasut, meeqqanut misissuinermi allattorsimasut, angajoqqaanut najorsinnaanermik isumaqatigiissutit unioqqutinneqarlutik pinngitsoortinneqartartut aammalu minnerunngitsumik nalunaarusiani allatueqqissaarnerit amigaataasarmata.
Ajoraluartumik angajoqqaarpassuit tunngavilersuutinik takussutissianik tigusaqarneq ajorput aammalu tamatigut aatsaat arsaarinnereernermi aqaguani ataatsimiigiaq-quneqarnermi meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarneranni angajoqqaat “pinngitsaaliissummik” akuersisutut atsiortinneqartarmata. Aammattaaq unner-luussinermi nalunaarusiat aggersagaanertaqaratik takutinneqarneq ajormata.
Taamaammat una atsiortitsisaqattaarnermi atsioqataanikkut, nunatsinni meeqqat
angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartut pissutsinut atugarititaasunut
pitsanngorsaasoqarnissamut aammalu meeqqat pisinnaatitaaffii najoqqutaralugit
inissinneqarnerminni pitsanngorsaaqataanissamut isumaqataallutit atsiorlutit
iliuuseqarsinnaagavit
Laila Bertelsen
Bestyrelsesformand
Foreningen MAPI, Meeqqat Angajoqqaallu Peqqinnissakkut Ikinngutaat
mapi@foreningen-mapi.com
Laila Bertelsen Kontakt forfatteren af dette andragende