Ulve, regulering af Danmarks første problemulv, ulveforvaltningsplan

Spørgsmål til myndighederne ang. deres praktiske håndtering af reguleringstilladelser ved ulveangreb bag ulvesikret hegn:

 
Efter det dokumenterede ulveangreb den 28. august 2025 bag ulvesikret hegn i nærheden af Klosterhede-reviret er det nu muligt for husdyrholdere at søge om tilladelse til regulering af ulv.
 
Det fremgår, at tilladelserne kan gives for op til 6 uger og meddeles med vilkår – men hvordan forestiller myndighederne sig, at denne regulering skal foregå i praksis?
 
1. Skal jægere sidde vagt ved samtlige folde i hele området?
Reguleringstilladelsen gives ikke kun til det konkrete sted, hvor et angreb har fundet sted, men til hele området omkring Klosterhede-reviret.
Hvordan forestiller man sig i praksis, at en effektiv og målrettet regulering kan foregå i så stort et område?
Er det forventet, at jægere skal sidde vagt ved mange forskellige folde og lokaliteter døgnet rundt? Ulven skal jo så at sige tages på fersk gerning?
Og ikke mindst - hvordan vil jægerne koordinere reguleringen, hvis der pludselig er ulveangreb i flere folde på samme tid? Der er jo kun givet tilladelse til regulering af én formodet problemulv?
 
 
2. Må der skydes om natten?
Det er velkendt, at ulve ofte angriber om natten.
Skal reguleringen være effektiv, må det nødvendigvis ske i de tidsrum, hvor ulvene er aktive.
Giver tilladelsen derfor også adgang til at skyde i mørke – og i så fald, hvilke hjælpemidler (natsigte, termisk optik, projektører mv.) er tilladt?
 
 
3. Hvad sker der, hvis flere ulve angriber samtidig?
Hvis angrebet er udført af flere ulve – som ofte bevæger sig i kobler – hvordan afgør man da, hvilken ulv der er den konkrete “problemulv”?
Og giver tilladelsen mulighed for at regulere mere end én ulv, hvis de optræder og angriber i flok?
 
 
4. Hvor hurtigt skal man reagere ved nye angreb i området?
Hvis et nyt angreb sker et andet sted i samme område under den igangværende reguleringstilladelse – kræves der så ny tilladelse, eller er den eksisterende tilstrækkelig?
Hvordan kan man formode og sikre sig, at det er den samme ulv?
 
 
Afslutning:
Hvis målet er at sikre både dyrevelfærd og en ansvarlig forvaltning af ulv i Danmark, er det afgørende, at myndighederne ikke blot udsteder tilladelser – men også giver klare og anvendelige retningslinjer for, hvordan reguleringen skal foregå i praksis i så stort et område som Klosterhede-reviret.

Dyreetisk kommer så det næste spørgsmål:
 
Hvis begge forældredyr i Klosterhede reviret bortreguleres indenfor de 6 uger, er der så ikke en moralsk forpligtigelse til at finde hvalpene og ligeledes bortregulere dem?
De er næppe i 4-5 måneders alderen i stand til selv at jage og skaffe sig føden?
Det er ikke dyreetisk moralsk forsvarligt at lade dyr sulte ihjel!
 
 
Vi anmoder om, at myndighederne genovervejer deres mangelfulde regelsæt og foreløbig stopper for tilladelser til regulering af problemulve, indtil der foreligger helt konkrete offentlige retningslinjer og løsningsmodeller på bl.a. ovennævnte scenarier.
 
Denne underskriftsindsamling bliver vedlagt skrivelse til Ministeriet for Grøn Trepart, SGAV, Jeppe Bruus og Naturstyrelsen.
 
HUSK at bekræfte jeres underskrift 🙏 - og af ❤️ tak for at støtte op.

Anette Reinholdt    Kontakt forfatteren af dette andragende