Uhensigtsmæssige autoværn på hovedvej A11 Thisted-Skjoldborg-Sundby Thy

Autoværn er sat for tæt på kørebane til fare for cyklister, havarister, landbrugsmaskiner og bilister

Autoværnet har den modsatte effekt da bilister køre 80 km og der kommer hasarderet overhalinger 

Jens Møller har formuleret dette rigtig fine klage brev til vejdirektoratet.

Leif Krebs

E-mail: leik@vd.dk

13-11-2020



Til Vejdirektoratet.

Jeg skriver til jer som en bekymret og ærgerlig borger vedrørende Hovedvej A11 fra rundkørsel i Silstrup til afkørsel Sundby, som går ind på A26 Stenbjerg-Vildsund over Mors til Skive.

Uhensigtsmæssige autoværn
Problemet er, at i vinteren 2019-2020 blev der etableret autoværn på hele strækningen med den begrundelse, at så måtte man køre 90 km.i timen i stedet for 80. Nogle steder må man dog kun køre 70.

Den ændring vil nemt komme til at give nogle grimme oplevelser for både cyklister og bilister. Cyklisterne skal køre udenfor yderstriberne på en meget smal bane på under 50 cm, og er dermed alt for tæt på trafikken med de store lastvognstog, som der er mange af. Det gør det ikke sjovt at være cyklist, så derfor er der ikke mange af dem nu.

For en bilist er der den nye risiko, at hvis et modkørende køretøj uheldigvis kommer over i forkert vejbane, så er det blevet umuligt at komme væk på grund af autoværnet.

Jeg vil gerne foreslå at problemet løses ved igen at fjerneautoværnet. Det er de fleste steder unødvendigt. Få i stedet lavet ordentlige cykelstier, som forbedrer forholdene for cyklisterne. Der er mange, der vil cykle, men som forholdene er nu, tør man ikke.

Problemer med store lastvognstog
De store lastvognstog, som der er mange af på A11, er så brede, at de ofte må køre ude på de ruflede yderstriber, fordi vejen er for smal, og det giver en voldsom larm, som kan høres op til 400 meter væk fra vejen, hvor vi bor, måske endnu længere.

Derudover oplever jeg, at man 4 gange har skullet fjerne halvdelen af jordhøjen i rundkørslen i Silstrup, fordi der skulle være plads til et lastvognstog, som ikke kunne komme igennem. Det virker bekosteligt. I stedet burde man lave en stor rundkørsel, der svarer til nutidens behov.

Fjern jordhøjen, og sæt nogle optagelige skilte op med pile. Det vil gøre det let og billigt og en særtransport kan komme igennem.

Alternativt til autoværnet
Jeg har bemærket, at autoværnet på hele strækningen siksakker grundet jordkabler af forskellig art. Der er jo meget brede vejrabatter på det meste af strækningen – ca. 2 m.

Man kunne flytte autoværnet helt ud til kanten eller fjerne det helt. Så er der plads til cykelstier, og der er samtidig plads til, at bilister kan undvige i farlige situationer.

Jeg håber, at I vil tage mine overvejelser til jer. Har I uddybende spørgsmål til ovenstående så skriv eller ring endelig.


Med venlig hilsen

Jens Møller
Oddesundvej 73
7700 Thisted
Mobil: 40425530


Skjoldborg borgerforeningen    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Skjoldborg borgerforeningen tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...