Stop Lotterier og Gambling Relateret Praksis i Computerspil for Mindreårige

Dette er ganske enkelt. I Danmark er det normen at vi beskytter vores børn imod firmaer, som vil udnytte børns manglende dømmekraft til at profitere. Vi har hidtil haft stærke love omkring hvem der har adgang til vores børn. Men vores lovgivning er blevet fuldstændigt udvandet med smartphones og virtuelle butikkers indtog lige ned i alle vores børns lommer. Computerspil er blevet bedre end nogensinde til at lokke børn til at spille vanedannende spil, som tømmer deres pengepung med uetisk designet lotterier og gambling relateret praksis.

Videospils Producenternes Uetiske Opførsel

Videospils producenter, som skaber uskyldige udseendet sjove og farvestrålende computerspil, har fået meget let adgang til vores børn, uden det nødvendige tilsyn. Bag facaden tjener adskillige af disse videospils producenter ekstremt mange penge på at designe deres spil, så børn og unge, bliver ledet hen imod meget snedige gamblings lignende systemer. Disse systemer er designet til at:

  • Lokke spillere til med mange lette sejre, samt ofte tilhørende lotteri lignende gevinster, i starten af spillet.

  • Få spillerne dybt engageret og til tider direkte afhængige af spillet og dets lotterier.

  • Skrue ned for gevinsterne, eller gøre spillet mere utilgængelig, så spillerne skal bruge mere og mere tid på at vinde gevinster.

  • Lokke spillerne til at betale rigtige penge for at købe sig adgang til flere lotteri lignende gevinster, eller mere tilgængelighed i spillet. Meget ofte sker dette inde i selve spillet, mens at børnene leger og typisk ikke tænker over at butikken, inde i spillet, ikke er leg længere.

  • Betalingen sker ofte med opdigtet virtuelle valutaer som kan købes for rigtige penge, så børn, unge og forældre har mindre overblik over de reelle priser i spil producenternes virtuelle butikker. Og igen bidrager dette til at butikken er en del af en leg frem for virkelig.

Gevinsterne variere lige fra det ubrugelige digitale pynt til goder som giver fordele over andre spillere i spillet. Enkelte firmaer giver endda børn og unge adgang til markeder hvor de kan bytte, købe og sælge deres gevinster for rigtige penge.

Videnskaben Bag Vanedannelse og Afhængighed i Computerspil

Punkterne ovenfor er en af de mest veldokumenteret måder at manipulere folk til at blive afhængige og villige til at betale prisen for noget som de ellers sjældent ville betale for. Og børn er naturligvis endnu mindre i stand til at modstå manipulationen. En forsker ved navn, Burrhus Frederic Skinner, var en af de første til at dokumentere effekten af vane dannelse i spil, via et eksperiment som han kaldte en "Skinners Box". I dag er det veldokumenteret at mange videospils producenter ofte pakket en Virtuel Skinners Boks ind i deres computerspil. Se den glimrende 4 min. video ovenfor, fra Danmarks Radio, omkring emnet.

Andre Lande har allerede Indført Forbud

Adskillige lande har allerede indført strengere lovgivning på området, Holland har i 2018 fuldstændigt forbudt computerspil at have præmier i spil som kan sælges og byttes for rigtige penge. Japan har helt tilbage i 2012 forbudt at computerspil forhindre folk at spille videre hvis de ikke køber en lodseddel som måske indeholder mere spilletid. Ja selv Kina har tilbage i 2016 indført lovgivning som påkræver computerspil at vise en liste over alle gevinster som kan vindes, samt hvor stor chancen er for at vinde gevinsterne. Det er på tide at Danmark følger trop.

Hvad Ønsker Vi med Denne Underskrift Indsamling?

Denne underskrift indsamling er ganske enkelt et krav om at beskytte vores børn mod udnyttelse af Videospil Producenter. Det skal ikke være tilladt for børn og unge under 18 år at have adgang til:

1: Lotterier i spil hvor at spillere har direkte eller indirekte adgang til at købe gevinster, som bliver udvalgt via lotteri lignende udtrækning, for rigtige penge (f.eks. Loot Boxes).

2: Spil hvor det er muligt at købe, sælge eller bytte gevinster på et marked, hvor rigtige penge direkte eller indirekte kan indgå i handlen.

3: Spil hvor gevinsterne for at spille ikke fremgår tydeligt, før spillets start, og ikke giver klare udmeldinger om hvilket odds man har for at vinde hver enkelt præmie, set i forhold til hvor mange gange eller hvor længe man spiller.

4: Spil som bliver markedsført som gratis og let tilgængelige for børn og unge, med henblik på at lokke spillere til, få dem dybt engageret i spillet for herefter at ændre spillets karakter ved på den ene eller anden måde at forringer spillets indhold, indtil at spillerne enten betaler med rigtige penge eller ved at indrager deres venner i spillet.

5: Spil, som har tilhørende butikker, som har opdigtet en valuta, som er direkte eller indirekte forbundet med en rigtig pris i kroner og øre. Opdigtet valuta hindre børn, unge og forældre at se den virkelige værdi af det de køber samt forhindre sammenligning med konkurrenter.

Vi skal have ændret lovgivningen så ovenstående 5 punkter bliver gældende for Videospils Producenterne. Samtidig skal der føres skarpere tilsyn med computerspil som udgives som almene uskyldig spil, og først efterfølgende, når de er blevet populære blandt børn og unge, samt positivt modtaget og anmeldt i medierne, tilføjer en eller flere af ovenstående uetiske praksisser til deres computerspil.

Om Forfatteren

Mit navn er Kenneth og jeg arbejder dagligt med børn og unge i klub og ungdomsskole regi som almen uddannet Pædagog. Jeg har både personligt og gennem mit arbejde, oplevet hvordan at ovenstående problematik støt er blevet værre, efterhånden som verdenen er blevet mere digital. Specielt corona krisen har for alvor skubbet samtlige børns fritidsliv ind på online commercielle platforme, som har yderst betænkelige underliggende profit motiver. Og både de unge og os voksen er ofte ikke klædt på til at vide hvad det er, som disse uskyldiget udseendet spil potentielt kan gøre ved vores børn i profittens navn. Derfor har jeg sat mig for at forsøge at skabe debat omkring emnet med denne underkskrift indsamling.

Om Underskrift Indsamlingen

Denne underskrift indsamling er skabt for at gøre politikere og medier opmærksomme på den bekymring som mange forældre og fagfolk på børneområdet står med. Mine foreslag er ikke et entydigt svar på problematikken, men et forsøg på at påvirke politikerne til at skabe klar lovgivning på området. Når nok underskrifter er samlet ind er det min intention at gå til de siddende politikere på Christiansborg, og få dem indraget i debatten om at skabe lovgivning på området, som bedre varetager vores børns interesser.