Ønske om Julearrangement med Luciaoptog i år - Ja tak!!

Kære SFO-ledelse,
Vi synes, det er rigtig ærgeligt at opdage at der ikke er Lucia-optog i SFO’en i år, som de tidligere år. Vi ved at Lucia bliver varetaget af 5-klasserne i skoleregi, som ligesom øvrige år går morgentur i klasserne. Men det har altid været en rigtig hyggelig tradition at SFO børnene kunne prøve kræfter med Lucia senere på dagen, til SFO’ens Julearrangement.
Vores børn (og deres forældre) er rigtig kede og skuffede over at det ikke skal foregår i år. Det er også specielt skuffende efter at de”mistede” den meget populære Halloween-fest, som år efter år har været en kæmpe samtale emne, både i månederne optil og efter festen. Traditioner er fjernet og der er ikke kommet noget istedet, mens udvalgene arbejder.
Derfor, kære ledelse, vil vi gerne oplyse Jer om et stor ønske i børnegruppen og hos deres forældre om at der fortsat kommer Julearrangement med Lucia i år. Mange forældre har allerede sat dagen af, da det jo er vanlig praksis at vi kommer om eftermiddagen på d. 13. December.

- Og det er jo ikke Lucia det handler om. Det handler om at tilbyde nogle kvalificerede tilbud til vores børn og give dem lov til at bibeholde bare nogle af deres traditioner, specielt når de endnu ikke er erstattet af noget nyt.

Håber I vil tage imod opfordringen og forstå den i den positive ånd den er tænkt.
Venligst
Forældrene til indskolingsbørnene