Online skriftlige eksamener Januar 2021 - Odontologi KU

Grundet COVID-19 ønsker vi, at semestrets skriftlige eksamener bliver afholdt som online eksamener, der kan tages hjemmefra.

​​KU's rektorat har besluttet, at eksamener uden hjælpemidler skal afholdes fysisk på trods af den stadig meget aktive pandemi. Vi har ikke bestemt, at vores skriftlige eksamener er uden hjælpemidler, og mener derfor, at det er uretfærdigt, at vi skal sættes i risiko for smitning, bare fordi vores eksamensform ikke er ligeså oplagt at omlægge til online hjemmeeksamen som andres. Desuden har andre uddannelser på KU fået omlagt deres fysiske eksamener uden hjælpemidler til online hjemmeeksamener.

Vi ønsker at udvise samfundssind og bidrage til nedtrapning af smittetal og -kæder, specielt som en del af SUND hvor vi i høj grad bør tage vores tiltag. Hvis vi skal færdes i eksamenslokalerne og -arealerne på Peter Bangs Vej med en masse andre studerende fra forskellige semestre og uddannelser, gøres dette endnu sværere, end det allerede er. Desuden varer mange eksamener flere timer, så selv med afstand i lokalet og mundbind under selve eksamenen vil der være risiko for smittespredning.

Vi frygter, at hvis eksamenerne afholdes fysisk, vil nogle studerende være fristede til at dukke op med symptomer, da reeksamenen er placeret på næste semester, hvor man ønsker at fokusere på de nye fag. Det kunne forestilles, at unge ville deltage i eksamenen på trods af symptomer såsom svag hovedpine eller hoste, i håb om at det ikke er smitte med COVID-19. Grundet den lange inkubationsfase ved virusinfektionen frygter vi også at smittede deltager i eksamenerne, fordi de ikke ved at de er smittebærere.

Vores skriftlige eksamener i sommers blev omlagt til online hjemmeeksamener. Der er langt flere smittetilfælde på nuværende tidspunkt, specielt blandt os unge, som er afhængige at offentlig transport, fysisk undervisning og arbejde. Vi mener derfor, at det ville være på sin plads at afholde denne vinters skriftlige eksamener online ligesom sidste sommers eksamener. Specielt fordi det på mange måder fungerede godt i sommers.

Vi håber derfor, at denne underskriftindsamling vil vise ​​KU's rektorat, at vi bekymrer os meget over en eventuel fysisk eksamensafholdelse, og håber, at de vil genoverveje at omlægge de skriftlige eksamener i Januar 2021 til online hjemmeeksamener.

Vær venling at skrive under hvis du er enig i disse udtalelser. Del meget gerne underskriftindsamlingen med dine medstuderende.

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Evan El-Haider tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...