Nu vejer fostret ca. 230 g. Længden er 18 cm. Det kommende barn er blevet lidt større og stærkere. Flere gravide kan nu mærke de små spark og bevægelser i livmoderen.

Hjernen fungerer bedre og bedre

Nu er både fostrets øjne og ører rigtigt placeret. Øjnenes akse er rettet fremad, og ikke til siderne, som de gjorde tidligere.

I tarmen bliver der dannet fosterafføring, som kaldes mekonium på fagsproget. Det består af affaldsstoffer, døde celler og fordøjelsessekret fra tarmkanalen. Under normale omstændigheder vil den blive til barnets første afføring efter fødslen.

Millioner af nerveceller og endnu flere forbindelser mellem dem udvikles nu i hjernen. Dette er blandt andet nerver, som forbinder musklerne med hjernen, og de gør fostret i stand til at udføre flere kontrollerede bevægelser.

Fostret vrider og vender sig, spræller, slår og sparker.

Under de 20 mælketænder, som allerede er dannet i gummerne, bliver de permanente tænder nu udviklet.

Anlægget til lungerne er udviklet, men lungerne er langt fra modne og funktionsdygtige.

Lungerne er delt op i lapper, som igen er underopdelt i bronkier.

Bronkierne forgrener sig 17-19 gange i stadigt mindre og mindre grene, og de ender til sidst i bittesmå funktionsdygtige lungeblærer (alveoler), der bliver dannet de sidste uger før fødslen.

På nuværende tidspunkt har bronkierne kun forgrenet sig i flere mindre såkaldte bronkioler med evnen til at overføre ilt. Men det er fortsat ikke nok til, at barnet kan trække vejret af sig selv, hvis det skulle blive født nu.

Væksthastigheden aftager

Den hurtige vækst aftager efterhånden.

Flere reflekser etableres hos fostret. Det kan gispe, strække sig, og lave forskellige ansigtsudtryk.

Fostret kan nu også få hikke.