NEJ til flere besparelser på dagtilbuds- og skoleområdet i Hornsherred Syd

Kære Forældre i Hornsherred Syd (dagtilbud og skole)

Hjælp os med at sende et stærkt signal til politikerne i Frederikssund Kommune om at vi siger NEJ til flere besparelser på dagtilbuds- og skoleområdet i Hornsherred Syd  

Skriv under nedenfor

Vi skal have din underskrift senest søndag 16. september kl. 16

 

Med venlig hilsen

Monica Slott Jørgensen, mor til Nora 0. årgang og Elin og Hannah 6. årgang, Fjordlandsskolen, afd. Skibby

Marete Kaastrup, mor til Semine 6.C og Villadz 1. C, Fjordlandsskolen, afd. Skibby

 

Kære politikere i Frederikssund kommune

I forbindelse med budgetforhandlingerne for Frederikssund kommune er der udarbejdet en lang række spareforslag indenfor dagtilbuds- og skoleområdet.  

Som forældre i Hornsherred Syd er vi meget bekymrede for, hvordan de nævnte spareforslag vil påvirke vores børns hverdag, trivsel og faglige udvikling.                                                                                                   

Vi oplever medarbejdere i vores vuggestuer, børnehaver og skoler, som hver dag løber stærkt i bestræbelsen på at give vores børn en så tryg og personligt og fagligt udviklende hverdag som de økonomiske rammer og vilkår tillader. Vi er dog bekymrede for at disse rammer og vilkår med de nævnte spareforslag bliver endnu strammere med forslag om at skære i bl.a. undervisningstiden, forberedelsestiden, yderligere reduktion i de i forvejen sparsomme altafgørende timer til at arbejde med trivsel og inklusion, færre uddannede pædagoger i vuggestuer og børnehaver, sammenlægninger af daginstitutioner, sfo og skoler mm.  

 

Det er i dagplejen/vuggestuen, børnehaven og skolen vores børn får lagt en stor del af de byggesten de skal stå på videre i livet. Det er her de lærer om sig selv, om at indgå i sociale og forpligtende fællesskaber og her de får grundlagt de altafgørende faglige forudsætninger, som de skal bygge videre på når de kommer på ungdomsuddannelse/videregående uddannelse og når de skal ud på arbejdsmarkedet – og videre ud i livet i det hele taget!  

 

Hvis vores børnehaver og vuggestuer og skoler skal rumme alle børn, så skal der også være ressourcer til at sikre, at alle børn faktisk kan rummes – og blive en del af det sociale og faglige fællesskab. Børn der ikke trives har svært ved at udvikle sig og lære. Og børn der ikke trives kommer nemt til at forstyrre alle de andre børn, fx i klassen. Og er der 28 børn i klassen, så skal der ikke meget forstyrrelse til, før arbejdsroen for de øvrige elever er udfordret. Og her gør skiftende lærere og stor brug af ikke-uddannede vikarer det ikke bedre, fordi vikarer ikke kender eleverne og klassen på samme måde og vi har en oplevelse af, at vikarer har sværere ved at etablere ro i klasserne, end de faste lærere har. For mange skiftende voksne kan også gøre det sværere for børnene at navigere mellem skiftende sociale spilleregler og rammer. At vikarerne så heller ikke er uddannede gør blot bekymringen for elevernes faglige læring større, specielt hvis der er vikar på over længere tid, fx størstedelen af et skoleår, som vi fx har oplevet på Fjordlandsskolen, afdeling Skibby.

Vi oplever det  lægger et endnu større pres på de tilbageværende faste lærere, som må løbe endnu stærkere og påtage sig nogle af de opgaver, som vikarer af gode grunde ikke kan dække. Og pressede lærere har ikke det samme overskud til at arbejde med at etablere en respektfuld kultur i klassen. Og hvis de sociale relationer ikke fungerer i en klasse og der ikke tages hånd om det, så kan det koste mange dyre inklusionstimer at forsøge at rette op på, på de større klassetrin.   Og dårlig trivsel kan sætte sig dybe spor hos den enkelte. Lige så vel som manglende faglige forudsætninger kan gøre det svært at komme videre i uddannelsessystemet.

En analyse fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd viser fx at 2/3 af de elever som fik lave karakterer ved folkeskolens afgangseksamen (under 02) ikke havde gennemført en uddannelse som 25 årige (https://politiken.dk/indland/art6043964/Vil-vi-bryde-negativ-social-arv-skal-vi-gribe-tidligt-ind)

Eller som Stine Møllegaard[1] der forsker i hvordan man bryder den sociale arv, formulerer det:

”Heckmans [James Heckman, nobelprismodtager i økonomi] studier viser, at man får langt mere for pengene, hvis man sætter tidligt ind. Griber man først ind sidst i folkeskolen, er der meget, der skal rettes op på. Man skal ændre børnenes læringskurve langt før. Jo før, jo bedre.” (https://politiken.dk/indland/art6043964/Vil-vi-bryde-negativ-social-arv-skal-vi-gribe-tidligt-ind)  

I det lys er vi også bekymrede for forslaget om at ændre på fordelingen af uddannet og ikke-uddannet personale i vuggestuerne og børnehaverne. For ifølge Bente Jensen[2] som ligeledes har forsket i hvordan vi bryder den sociale arv, så viser forskningen at børn klarer sig bedre til afgangseksamenen, hvis de har gået i daginstitutioner med veluddannet personale (https://politiken.dk/indland/art6043964/Vil-vi-bryde-negativ-social-arv-skal-vi-gribe-tidligt-ind)

Vi ønsker derfor at investere i vores børn, i stedet for at skære endnu mere væk.  

 

Vi er samtidig bekymrede for planerne om at sammenlægge skoler, sfo og daginstitutioner. Fx Fjordlandsskolen og Jægerspris skole. Vi har forståelse for at der ved sammenlægning kan opnås visse stordriftsfordele, fx på det administrative område. Men som det fremgår af handlingskataloget så opnås disse stordriftsfordele på fx skoleområdet først for alvor, hvis skoleleder kan fordele eleverne frit på skolerne. Som forælder skaber det dog stor utryghed ikke at vide hvilken skole ens barn skal gå på. Dette erfarede nogle af os op til at vores børn skulle starte i 0. klasse på Fjordlandsskolen, afdeling Skibby sidste år. Et par måneder før skolestart fik vi brev om, at 5 børn ville blive tvangsrykket til enten afdeling Dalby eller Skuldelev, fordi der var 5 børn for meget der havde søgt afdelingen i Skibby, da der max. må være 28 børn i en klasse.  Vores børns overgang fra børnehave til skole er en stor, og positiv, omvæltning i deres liv. Vi ønsker den skal foregå så trygt som muligt og det gør den bl.a. ved at børnehaverne tager på besøg på den eller de lokale skoler, hvor børnene skal gå. Og ved at børnene følges med mange af deres nuværende venner fra børnehaven over i den ny store verden som skoleelev.  

Mange af os forældre bosat i Hornsherred Syd er daglige pendlere, dvs. vi har i forvejen lang transporttid til og fra arbejde. Denne transporttid øges hvis vi samtidig skal aflevere og hente vores børn fra skole, sfo og klub i en helt anden by. Var der tale om en skole i den anden ende af byen var det noget helt andet. Men ved sammenlægning mellem Fjordlandsskolen og Jægerspris skole er der fx tale om helt geografisk adskilte byer med 13 km mellem sig.

Vi er også bekymrede for forslagene om at reducere i åbningstiden i fx sfo, som vil presse mange pendlerforældre.   Flere forældre overvejede på det tidspunkt at tage alle deres børn ud af Fjordlandsskolen og finde ét nyt samlet skoletilbud. Heldigvis blev det ikke aktuelt, da Fjordlandsskolen valgte at oprette 2 klasser på afdelingen i Skibby, hvilket vi har været rigtig glade for. Og i bund og grund er der ikke nogle af os der ønsker fx privatskole. Tværtimod – vi har valgt at indskrive vores barn i den lokale folkeskole, fordi vi bakker op om den danske (lokale) folkeskole.  

Vi er også bekymrede for hvordan en eventuel praksis med at fordele eleverne tilfældigt på skolerne i så stort et geografisk område vil påvirke potentielle tilflyttere. Vi er bekymrede for at tilflyttere til Frederikssund Kommune ikke længere vil finde Hornsherred Syd attraktiv, fordi de ikke ved hvor deres børn kommer til at gå i skole henne.   Vi er som nævnt opmærksomme på at små børnehaver, skoler, sfo og skoler kan være dyrere at drive, end store enheder. Og at man med fx skolesammenlægning kan optimere på klassestørrelsen, så flest mulige klasser i et skoledistrikt nærmer sig klasseloftet på max. 28 elever. Til gengæld oplever vi at små skoler og institutioner har så mange andre fordele, i form af nærhed, gode relationer til kendte voksne og en tryg start på livet! Og ser man til forskningen så er billedet af store klasser heller ikke entydigt af det gode – heller ikke økonomisk.   Undersøgelser af sammenhænge mellem klassestørrelse og det faglige udbytte peger på, at for mange elever i klasserne påvirker deres læring negativt:  

"Tidligere forskning har vist, at klassestørrelsen kun har en lille effekt på elevernes afgangskarakterer. Men i rapporten "Långsiktiga effekter av mindre klasser", finder tre svenske forskere efter en omfattende undersøgelse, at klassestørrelsen både har signifikant betydning for skoleresultaterne og for den senere livsindkomst." "Effekten er så stor, at det helt klart kan betale sig samfundsøkonomisk at sænke klassekvotienten", siger forskeren bag undersøgelsen." (Forsker Björn Öckert,  https://www.folkeskolen.dk/508431/forskere-smaa-klasser-giver-meget-bedre-resultater)  

"...vi kan se, at fem elever færre giver ti procent bedre resultater i skolen og 3,4 procents højere løn over et livsforløb" (Forsker Björn Öckert,  https://www.folkeskolen.dk/508431/forskere-smaa-klasser-giver-meget-bedre-resultater)  

Og det er ikke kun i Sverige man kan konstatere denne sammenhæng. Også i Danmark er der lavet undersøgelser:  

"Det ser meget interessant ud og bekræfter fuldstændig vores resultater. Vi har kunnet se, at klassestørrelsen har betydning for sandsynligheden for, at man kommer i ungdomsuddannelse. Og antallet af års uddannelse vokser, hvis man går i en lille klasse." (Forskningsleder ved AKF[3], cand.polit Eskil Heinesen)    

 

Vi er kede af at konstatere, at Frederikssund Kommune prioriterer en kortsigtet økonomisk løsning fremfor en langsigtet løsning der sikrer både tryghed, trivsel og højt fagligt udbytte til vores børn.  

 

Vi vil med disse underskrifter gerne sige NEJ flere besparelser på dagtilbuds- og skoleområdet i Hornsherred Syd  

Og JA til at investere i vores børns trivsel, faglige udvikling og fremtid som borgere i Frederikssund kommune

 

[1] Forsker ved Oxford University

[2] Professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Århus Universitet

[3]AKF – Anvendt Kommunal Forskning. Idag en del af analyseinstituttet KORA: Det nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.