Nej tak til 14 meter beboelse ovenpå det ikoniske vandtårn på Sjællandsvej i Kolding.

19BE4EB3-B320-4811-970B-592160943C52.jpeg
Det hele handler om bekymringen for at kommunen tilsyneladende allerede har givet tilsagn til ændring af lokalplanen for området, og at alle protester derfor bare vil havne som et høringssvar......!

Se eller hør selv den begejstrede borgmester der er “Blæst væk” af Christinas ide.

https://youtu.be/mxg0yOv6wWM

Skriv gerne under på denne konkrete underskriftsindsamling: "Nej tak til 14 meter beboelse ovenpå det ikoniske vandtårn på Sjællandsvej i Kolding", og send samtidig et signal til politikerne om at en ændring af lokalplaner, til enhver tid skal være begrundet af andet og mere end prestigeplaner.

Byrådet bør altid udvise stor respekt både for naturen og de borgere der i forvejen bor i det berørte område.

Nogen vil måske sige “hvorfor i alverden skulle jeg dog bekymre mig om det?”

Denne gang er det vandtårnet på Sjællandsvej i Kolding, næste gang er det måske et projekt der berører dig, eller nogen du kender?

Endnu en gang har politikerne til hensigt at ændre en lokalplan til glæde for en enkelt persons “drøm”, men til stor bekymring og gene for de naboer der grænser op til området.

Det allervigtigste hvis byggeriet bliver til virkelighed..... mange af de omkringliggende husejere vil ikke længere eje retten til at kunne færdes ugenert i deres egne haver!

Endvidere er man bekymret for genskin fra de materialer der er fremgår af det design der er lagt op til.

Ewii solgte vandtårnet ultimo august 2019 til Christina Hembo som har fremlagt planer om 4 luksus lejligheder, 360 grader panorama udsigt og med skinnende facade bygget ovenpå det eksisterende.

Havde på daværende tidspunkt ikke fantasi til at Christinas projekt kunne blive til virkelighed. Og da slet ikke i forhold til de strikse restriktioner som de grundejerforeninger der grænser op til vandtårnet skal rette sig efter.

Da vi i sin tid købte vores hus på Christiansøvej lød det blandt andet ifølge lokalplanen, at “området friholdes for bebyggelse bortset fra det eksisterende vandtårn/tekniskeanlæg”.

I flere af de omkringliggende grundejerforeninger må man fx ikke bygge 1.sal på sit hus, og farvemæssigt på tag/vinduer/døre/gavle skal være naturfarver. Hæk skal være bøg osv., og så undrer man sig hvis Christina Hembo nu må bygge 14 meter ekstra på det gamle vandtårn og så ovenikøbet bruge det til BEBOELSE!?

Man skal måske være direkte nabo til tårnet for at forstå hvad projektet vil betyde for os der bliver naboer til byggeriet.

Byrådet har endnu ikke forholdt sig kritisk til planerne omkring vandtårnet, som vil kræve en ændring af lokalplanen.

Hvis man ser videoen, så ser det ikke ud til, at der vil blive udvist det nødvendige hensyn til de berørte borgere, der bor i området.

Er “Sagen” afgjort allerede FØR lokalplanen er ændret!?

Alle ændringer af lokalplaner skal og bør altid være begrundet af andet end prestigeplaner!