Maling af gulvpaneler og lister

          Kære beboere!

Vi skriver til jer vedrørende ønske om at få lov til at male gulvpanelerne og listerne rundt om dørene 
hvide i vores lejligheder. Emnet har tidligere været til diskussion i to af de store facebook-grupper for beboere på Øresundskollegiet, hvor der var positiv respons på forslaget. Omkring 100 “likes”og kommentarer sammenlagt fra begge grupper, tydede på at beboere ønsker denne mulighed for at kunne male lister og gulvpaneler hvide. Men dette er en beslutning, der skal tages af beboerrådet og ikke på facebook. På Øresundskollegiets hjemmeside fremstår det, at: “Her på kollegiet har vi et beboerdemokrati. Det vil sige, at vi beboere kan bestemme en stor del omkring de ting, der sker på kollegiet. Det være sig f.eks. renoveringer af lokaler, en ny hjemmeside eller nye ideer til udendørsarealerne.” Det vil sige at vi, som beboere, kan komme med forslag om forandring, og her er det I kommer ind.
 I diskussionen på facebook-grupperne, var beboernes argumenter for at male gulvpaneler og lister hvide bl.a.:

- Der er allerede malingpletter på dem

         - Nemmere at holde rent og ser renere ud

         - Det vil give et kæmpe løft til lejlighederne, at de er hvide

         - Alt skal males alligevel nå man flytter, og når man alligevel er i gang med at male, så er det nemmere at male listerne, hellere end at skulle komme malertape på alle lister.  

         - Og sidst, men ikke mindst, var der mange, der var villige til at skrive under på at vi skal få lov til dette.


Som det sidste argument lyder, så er det netop en underskrifts-indsamling, som vi tænker, kan være med til at påvirke beboerrådet vedrørende dette forslag. 
Det skal siges, at hvis man som beboer, skriver under på dette forslag, vil vi ikke bruge din underskrift til at argumentere for at man SKAL male gulvpaneler og lister hvide, hvis man ikke har lyst til det. Men vi ønsker at denne underskrifts-indsamling, kan være med til at gøre det sådan at det bliver en MULIGHED, for dem som har lyst til at male gulvpaneler og lister hvide, ligesom reglerne er nu for døre og radiatore. 
Vi håber at der er mange, der er vil give sig tid til at skrive under på dette forslag. Efter underskrifts-indsamlingen, vil vi tage til beboerrådsmøde og tage emnet op og aflevere underskrifterne.
 

 

         Jeg skriver herved under på, at der skal være mulighed for at male gulvpaneler og lister hvide, hvis man som beboer på Øresundskollegiet, har lyst til det.

         Det er vigtigt at du oplyser lejemål (En underskrift per lejemål!)
.