Luk Irans ambassade i Danmark

Luk Irans ambassade i Danmark – For dem, der ikke kan råbe om hjælp

I Iran bliver der skudt mod ubevæbnede mennesker.

Med krigsvåben.

Mod civile.

Mod unge.

Mod dem, der bare kræver frihed.

Internettet er lukket.

Telefonerne er tavse.

Verden kan ikke se, hvad der sker.

Ingen ved, hvor mange der er blevet dræbt.

Ingen ved, hvor mange der er såret.

Sandheden er skjult bag mørke og frygt.

Sårede tør ikke tage på hospitalet.

For hospitaler er ikke længere sikre steder.

Mange bliver arresteret dér.

Nogle forsvinder.

Nogle kommer aldrig hjem igen.

Forældre leder efter deres børn.

Børn leder efter deres forældre.

Og ingen svarer.

Dette er ikke kaos.

Det er undertrykkelse.

Det er statslig vold mod sit eget folk.

Stilheden er ikke fred heller ikke neutralitet .

Stilheden er medansvar.

Danmark er bygget på frihed, menneskelig værdighed og respekt for liv.

Netop derfor kan vi ikke vende blikket væk, når et regime skyder på sit eget folk og lukker landet inde i mørke.

Tavshed er ikke neutralitet.

Tavshed er et valg.

Vi, iranere i Danmark – sammen med danske borgere – kræver handling:

• Indkald Irans ambassadør

• Tag klart afstand fra brugen af vold mod civile

• Luk Irans ambassade i Danmark som et tydeligt signal mod statslig undertrykkelse

Det iranske folk beder ikke om magt.

De beder om liv.

De beder om sikkerhed.

De beder om retten til at leve uden frygt.

Når lyset en dag tændes igen i Iran, vil historien spørge:

Hvem stod op – og hvem tav?

Lad Danmark være blandt dem, der stod op.

For livet.

For sandheden.

For det iranske folk.

Luk Irans ambassade i Danmark.

Parvaneh Safaeipour    Kontakt forfatteren af dette andragende