Kortere skoledage på Brøndbyvester Skole - hvis vi gør noget!

skolebillede.jpg

 

Er du forælder til en elev på Brøndbyvester Skole?

Dette er en opfordring til alle forældre med børn på Brøndbyvester Skole til at skrive under på, at Brøndbys kommunalpolitikere åbner op for kortere skoledage i kommunen.

Folkeskolereformens lange skoledage har taget af vores børns fritid og legetid, gjort SFO'erne overflødige og givet lærerne trætte børn at arbejde med i de sene timer. Det er ikke i orden!

Folkeskolereformen har indskrevet en paragraf, §16b, som giver skolerne lov til at forkorte skoledagen med en time om dagen og til gengæld sætte to lærere på i en tilsvarende time i løbet af skoledagen. 

 

Lad: 

  • Lærerne få bedre muligheder for at gøre mere af deres gode arbejde og lave kvalificeret undervisning, arbejde med klassens trivsel og komme ud af klasselokalet og opfylde folkeskolereformens krav om mere bevægelse i skolen.
  • Vores børn få mere tid til at udvikle sig gennem mere aktivitet på SFO og i fritiden.
  • Pædagogerne på SFO'erne få mulighed for at lave et kvalificeret pædagogisk arbejde i et tidsrum, hvor de kan nå at gennemføre det.

 

For at skolerne i Brøndby kan tage beslutning om at indføre kortere skoledage og sætte to lærere på i flere af skoledagens timer, skal kommunalpolitikerne dog først godkende brug af folkeskolereformens §16b.

Derfor denne underskriftindsamling.

 

Læs mere om §16b her:

https://uvm.dk/folkeskolen/fag-timetal-og-overgange/afkortning-af-skoledagens-laengde

 

I år har en skole i vores nabokommune, Albertslund, fået kortere skoledage, mens en anden er på vej til det.

Beslutningen blev taget, fordi forældre og skolebestyrelse satte deres mening igennem hos kommunalpolitikerne og fortalte dem, hvad de ville have. Det kan vi også!

 

Underskrifterne samles ind af undertegnede og sendes afsted til kommunalpolitikere inden for området hurtigst muligt, så det kan nås inden kommunalvalget.

 

Venlige hilsner 

 

Diane Guinot

Forælder til elev på Brøndbyvester Skole