Indsats på Istedgade mod biler og mc'er, der bryder støjgrænsen

Kære politikere
 
 
Istedgade har oplevet stigende problemer med trafikstøj gennem de sidste ca. 10 år. Istedgade er blevet stedet, hvor man hele sommeren igennem, nat og dag, kører hen for at flashe – og ikke mindst støje med – sine blærede biler og motorcykler. Næsten altid med smadret lydpotte, så omgivelserne rigtig kan lægge mærke til én. Problemet har nu nået et helt uacceptabelt omfang. 
Den situation er vi beboere på Istedgade så trætte af, at vi har dannet facebookgruppen 'Istedgade gider ikke egoistisk motorstøj' med det formål at finde initiativer, der kan løse problemet. Gruppen har dd. 211 medlemmer. Vi kommer ikke uden om at der skal en politisk og en politimæssig indsats til.
 
 
Problematikken på Istedgade er ikke så meget den generelle støj fra det kontinuerlige flow i trafikken. Det er de momentvise, meget kraftige brag, knald, 'eksplosioner' fra motorcykler og biler uden lyddæmpning. der gasser op mens de for eksempel holder for rødt, eller - når trafikken ellers er tynd - holder ind et sted på vejen alene med det formål at gasse op og lave larm. Lyden bliver tilmed forstærket af resonans fra husene på den smalle gade.
 
Som beboere eller andre der har deres daglige gang på Istedgade bliver vi således udsat for støj langt over den anbefalede sundhedsgrænse.
Vi er ifølge Miljøstyrelsen udsat for "søvnproblemer, træthed, hovedpine, forøget blodtryk, hormonelle virkninger, stress og forøget risiko for hjertesygdomme. Der er også indikationer på, at børn, der udsættes for vedvarende ekstern støj, har risiko for indlæringsproblemer." Dertil kan føjes høreskader.
 
Nogle af os har tidligere prøvet at råbe politikere og myndigheder op uden resultat, men vi prøver gerne igen. Vi synes det er på tide, at vi finder en løsning, der kan gøre Istedgade til en rar gade for alle.
 
Én løsning kunne være, at kommunen sætter en støjradar op. Inspireret af tiltag i Frankrig og Spanien viser det sig, at det har haft en god effekt.
 
I artiklen fra Ingeniøren kan man læse, at vi i Danmark har satset på fartkontrol. Det er jo udmærket, men det tager ikke højde for nutidens og fremtidens støjgener i tæt, bymæssig bebyggelse, som Istedgade. Vel bliver fartgrænsen også brudt, men det er langt fra altid tilfældet.
 
Vi går meget gerne i dialog med både politi og kommune for at finde en løsning.
 
Med venlig hilsen
 
Mette Lion Halbæk, medlem af 'Istedgade gider ikke egoistisk motorstøj'

Underskriv denne indsamling

Jeg giver med min underskrift Mette Lion Halbæk tilladelse til at overdrage mine oplysninger i denne formular til vedkommende som har indflydelse på denne sag.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.







Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...