Hjælp med at få Kreds 6 i gavehumør

I forbindelse med et super godt lydighedsarrangement hos Viborg Hunde Forum lørdag den 25/3-17, vil vi rigtig gerne invitere Kreds 6 med til at få en helt fantastisk omtale ved at indgå et samarbejde med ovennævnte. Vi er rigtig mange inden for denne sportsgren som meget gerne vil have nogen flere lydighedsprøver med DM udtag - det er her Kreds 6 kan være den store giver. I tænker nok "hvad får Kreds 6 ud af det her?" Svaret er simpelt, alle lydighedsudøvere vil vide hvem Kreds 6 er, samt at Kreds 6 er villige til at hjælpe sporten uden egentligt at skulle "få noget ud af det" Blot være dem der viser fremtiden og det er jo en gave i sig selv.

Viborg Hunde Forum har alle de rammer der skal til, stor hal med det bedste underlag og en masse ildsjæle der brænder for dette.
Kreds 6 vil ikke på noget tidspunkt skulle deltage aktivt i denne del af arbejdet, blot se på og nyde at mange flere udøvere har mulighed for deltagelse ved et DM som Kreds 6 har været med til.

Ved samme lydighedsprøve deltog Mette Bjørnholt Jensen og hendes Alfred - Mette i kørestol med Alfred ved sin side.

Mettes egne ord: " Jeg har ikke mulighed for at deltage mange steder - enten pga. underlaget eller adgangsforholdene MEN I IEC (Viborg Hunde Forum)KAN JEG!!!! ...på lige fod med andre!!!!!"
Det skal selvfølgelig også lige nævnes at Mette og Alfred fik en 1. Præmie i LP1. Og hvorfor skulle Mette og Alfred ikke også have chancen for at hente DM point ? Vi er også sikre på at andre med handicap vil få blod på tanden og komme mere ud når de ser at dette er muligt hos Viborg Hunde Forum. Det er nemlig meget vigtig for deltagere som Mette at prøverne er indendørs da græs virkelig kan være en udfordring for en kørestol.

Vi håber så inderligt at Kreds 6 vil være med til at bidrage til lydighedssporten med et samarbejde som kun vil komme alle til gode, samt få nogen DM udtag i de bedste rammer og med det bedste underlag.