Giv os vores sti tilbage

Vi er mange i Strandby, der er utilfredse med at stien igennem Nørrevej 38 til stranden er blevet lukket med en låge. Denne låg er nu blevet lukket med en kæde, og skruerne er blevet svejset. For at gøre det meget værre, har ejeren af huset nu opsat et videokamera, der optager ud over lågen og vejen. Dette kamera er ulovlig opsat.

Vi er 14 parcelhusejere, der har en tinglyst ret til at benytte denne sti, men ejeren af grunden har omgået denne ret ved at sætte lågen op. Han siger, at grunden til, at han har sat lågen op er, fordi der er mange andre end os der benytter stien. Hvilket giver sig selv, da stien har været åben til benyttelse siden 1941.

Ifølge et brev fra ejerens advokat skulle lågen være ulåst, og skulle "sende et signal til uvedkommende om at stiadgangen er forbeholdt en nærmere defineret gruppe". Os der tilhører denne "nærmere defineret gruppe" ønsker at denne låge bliver fjernet, og at ejeren får at vide, at han skal stoppe med at holde os alle sammen væk. Han vidste, hvad han gik ind til, da han købte grunden med den tinglyste sti!

 

GIV OS VORES STI TILBAGE!!!