Bevar Korinth Kro

OMH50

/ #9 Korinth Kro

2016-04-07 14:31

En så unik historie som Korinth har, især med Baggesens helt specielle navngivning i kombination med Reventlowernes historie omkring Reformationen og de første skoler gør, at symbolet på byen bør bevares på en eller anden måde.
Er selv vokset op i Korinth og har gennem årene erfaret hvor mange mennesker i hele landet der har et positivt kendskab til byen på den ene eller anden måde - det være sig Brahetrolleborg, jernbanen, Spejderskolen, Landbrugsskolen, Realskolen, Kulturhuset, Kroen eller noget helt andet.
Selv om vi ikke snakker Fåborg by, bør politikerne i netop denne sag tage en ny runde og være med til at bekræfte bibeholdelsen af en helt egen kulturhistorie som ikke kendes fra andre landsbysamfund.
At byens borgere måske ikke brugte kroen helt så meget som ønsket da den var åben, bør ikke tælle negativt når der i den grad er lokal opbakning til at gennemføre et projekt, der bibeholder en kulturbærende bygning.
Kommunen skal i denne sag, på trods af den økonomiske situation, tage andre briller på og være med til at fremme kulturhistorie og turistme i lokalsamfund uden for Fåborg og Ringe i samarbejde med de mange lokale kræfter der positivt vil lægge en stor indsats i projektet.