Bevar Børnehaven Lindehuset

Christian Høegh

/ #20 En rigtig god børnehave

2014-03-02 20:04

Lindehuset er Jyllinges absolut bedste børnehave når det gælder de punkter jeg og mine 2 piger vægter aller højest.
Lindehuset har en helt unik stor legeplads med alt hvad der til høre inkl. et lille skovområde hvor fri leg og fantasi kan dyrkes i timevis af glade børn.
Lindehuset har en enestående evne til at skabe utrolig mange oplevelser og arrangementer for børnene hele året rundt. Alt er godt planlagt og fordelt på hele året med mindst 2 til 3 ting hver måned. Fx tur på restaurant, teater, bedste dag, sommerfest, nytårstaffel-fest, tur i svømmehal og meget mere.
Når vi taler med vores venner om hvor meget Lindehuset laver med børnene er de alle målløse. Ingen andre børnehaver jeg har hørt om gør så mange spændende gode ting.
Lindehuset er super velfungerende og har et fantastisk godt ry.
Dem der overvejer at lukke Lindehuset kan umuligt vide hvad de taler om. De vælger i blinde og det synes vi ikke er rimeligt når det gælder vores børn.
Lindehuset har min største opbakning til deres daglige arbejde og videre eksistens.